Google går Amazon i bedene

Google lancerer sin markedsplads i Frankrig

Annonce

Snart er Google Shopping andet og mere end blot en simpel prissammenligningsmaskine. I begyndelsen af ​​2019 introducerer Google sin egen markedsplads i Frankrig. Med Google Shopping Actions, som den nye platform hedder, vil Google konkurrere direkte med Amazon.

Ifølge det franske medie LSA er Google allerede godt i gang med at beta-teste sin markedsplads i samarbejde med flere større franske detailforhandlere. Den officielle lancering af Google Shopping Actions i Frankrig finder sted i begyndelsen af ​​2019. 

Annonce

På den nye platform kan detailhandlere tilbyde deres produkter til Google-brugere, som efter sigende også skal kunne tilgås via Google Assistant.

Som detailhandler skal man have en konto hos Google Merchant Center, hvor man kan lægge produkter ind og administrere sine Google Shopping-annoncer.

LÆS OGSÅ: Googles lillesøster lancerer dronelevering i Finland

Google Shopping Actions vs. Amazon

Google har valgt at tage en lavere provision end Amazon. Til gengæld må man som detailforhandler selv tage sig af logistikken.

Som pendant til Amazons ”1-click ordering” tilbyder Googles markedsplads sine kunder mulighed for at betale i en ruf ved at klikke på ”Buy with Google”.

Vigtigt for Google at være på forkant

Man sover ikke ustraffet i timen, når man går i klasse med Amazon. I USA har Amazon overhalet Google hvad angår produktsøgninger. Med lanceringen af Google Shopping Actions i Frankrig satser Google på at undgå, at det samme sker i Europa.