Alibaba hiver tecifret millardbeløb hjem på Singles Day

Den kinesiske e-handelsgigant Alibaba Group Holding Ltd slår rekord, men kæmper dog med fald i den årlige vækst. 

Forventningerne er højere end nogensinde hos e-handelsgiganten Alibaba.

Annonce

I indeværende regnskabsår er selskabets omsætning steget med 54 procent til næsten 85,2 mia. kinesiske yuan, svarende til omkring 81 mia. dansker kroner.

Af denne sum udgør virksomhedens kerneforretning, dvs. e-handel, næsten 72,5 milliarder yuan.

Derudover har Alibaba, i dette år, haft 601 millioner aktiver kunder.

Nu virker det til, at selskabet slår rekord på endnu et parameter.

203 milliarder danske kroner

Alibaba kan nu oplyse, at de har nået en rekord på 213,5 mia. yuan – det svarer til omkring 203 mia. danske kroner.

Rekorden er sat i forbindelse med salget under søndagens 24-timers online ’Singles Day’.

Både i Kina, og i resten af verden, tog man for sig på onlineplatformen – herunder i særdeleshed i kategorierne iPhones, møbler og mælkepulver.

I løbet af den første time efter midnat kunne Alibaba registrere en omsætning på lige knap 66 mia. danske kroner.

Singles 'Day, også kaldet 'Double 11', er verdens største online salgsbegivenhed, som faktisk overstiger salget ifm. de amerikanske shoppefænomener 'Black Friday' og 'Cyber ​​Monday'.

Annonce

Et aktie-kuldegys 

Men på trods af rekordsalget er begivenhedens årlige omsætningsvækst faldet.

Her taler vi om en reducering fra 39 procent til 27 procent, hvilket spejler sig i den lave ende af analytikernes estimater.

Det er den laveste sats i begivenhedens 10-årige historie.

Det kommer som et resultat af, at selskabet har en svagere salgsudsigt i kraft af stigende handelsspændinger mellem Kina og USA, der har taget en stor bid af Kinas økonomi.

Med henblik på salg har Alibaba også, tidligere på måneden, korrigeret sine helårsudsigter med hele 4-6 procent. Selskabets aktiekurs er endvidere faldet med omkring 16 procent i indeværende år, efter næsten en fordobling i 2017.

Den kinesiske begivenhed ’Singles Day’ var oprindeligt en fejring af dét at være single, som et modsvar til Valentinsdag.

Men begivenheden har lige så stille vokset sig til en månedlang online shoppefestival, der topper med et 24-timers salg den 11. november.