Alibaba omsætter for lige knap 81 milliarder kroner – blev dog forventet højere

601 millioner aktive kunder på 12 måneder.

Forventningerne er højere end nogensinde hos e-handelsgiganterne Amazon og Alibaba.

Annonce

Selv om Amazon i forrige uge rapporterede gunstige vækstrater, hvad angår både omsætning og årsresultat, faldt selskabets andel dog stadig.

Nu er det blevet kinesiske Alibabas tur til at vise, hvad virksomheden har leveret i tredje kvartal.

Facit blev, at selskabets omsætning er steget med 54 procent til næsten 85,2 mia. kinesiske yuan, svarende til omkring 81 mia. dansker kroner.

"Endnu et kvartal med solid vækst"

Af denne sum udgør virksomhedens kerneforretning, dvs. e-handel, næsten 72,5 milliarder yuan.

- Alibaba har haft endnu et stærkt kvartal med solid vækst. Det er værd at bemærke, at antallet af kunder, der handler mindst en gang om året, er steget med 25 millioner til et samlet på 601 millioner. Dette i en periode på 12 måneder, der sluttede den 30. september 2018, siger Daniel Zhang, adm. direktør for Alibaba Group, i en kommentar til regnskabet.

Lavere end forventet

Selv om tallene kan virke betagende, havde markedsanalytikere endnu højere forventninger til de økonomiske niveauer for Alibaba.

Ifølge den svenske nyhedsplatform TT forventedes omsætningen for kvartalet at have ramt 86,5 milliarder yuan.

Men giganten kan stadigvæk prale af stigende niveauer - i løbet af tredje kvartal øgede Alibabas e-handelsvirksomhed sit driftsresultat til 29,8 milliarder yuan svarerende til lidt over 28 milliarder danske kroner.

Annonce

Det er en stigning på 13 procent i forhold til samme periode sidste år.

 

Foto: DANIEL ZHANG, ADM. DIREKTØR FOR ALIBABA GROUP