Alibaba overstiger analytikernes forventninger – øger salget markant

Ny indtjeningsrekord fra skyen.  

På Singles Day sidste år overgik Alibaba alle forventninger.

Ifølge erhvervsmediet Bloomberg News solgte det kinesiske selskab for mere end 38 milliarder dollars, svarende til 257 milliarder danske kroner.

Annonce

LÆS OGSÅ: Alibaba kan fejre rekordsalg – overgår alle forventninger

Og det ser ud til, at Alibaba nu igen overstiger forventningerne.

Det store selskab har offentliggjort sine tal for tredje kvartal, og her fremgår det, at salget landede på 161,5 milliarder yuan renminbi, hvilket svarer til 159 milliarder danske kroner.

Det er en stigning på 38 procent, sammenlignet med samme periode sidste år. Det er også lidt over 2,1 milliarder mere, end analytikerne havde forudset.

Rapporten afslører også, at de månedlige aktive mobilbrugere er steget fra 785 millioner i 2. kvartal til 824 millioner i 3. kvartal.

Det er 20 millioner mere end forventet.

Sidst men ikke mindst, blev der registreret ny indtjeningsrekord fra ”skytjenesterne”, hvor der for første gang blev registreret over 10 milliarder yuan i løbet af et kvartal, hvilket svarer til omkring 9,9 milliarder danske kroner.


Fokus på Europa

Ifølge Reuters har Alibaba også rettet blikket mod Europa i den sidste tid. Det kommer til at blive en direkte duel mod amerikanske Amazon, der har sit geografiske hovedfokus i de vestlige lande.

Annonce

Det kinesiske selskab har travlt med at gøre sig attraktiv overfor tusindvis af virksomheder, der sælger deres varer via Amazon i Europa. Og flere havde, i starten af januar 2020, tilmeldt sig Alibabas europæiske platform, AliEkspress.

Den helt store plan ser ud til at være, at kunne tilbyde de mange forretningssultne virksomheder lavere gebyrer.

LÆS OGSÅ: I al hemmelighed: Alibaba rykker ind på det europæiske marked

Vi undersøger løbende mulighederne for at arbejde med forskellige partnere og er forpligtet til at fungere som en betroet partner for både forbrugere og sælgere, har en talsperson fra AliEkspress udtalt.

Tilmeld

Gå ikke glip af vores e-handelsnyhedsbrev?

Tak!