Amazon åbner ny butikskæde

10 butikker og 100 små virksomheder

Annonce

I
midten af marts skrev Ehandel.dk om, at den kæmpestore onlinespiller Amazon rettede
sit blik mod sin samling af fysiske butikker.

For at opsummere har Amazon været
en stor omnichannel-spiller i flere år, i besiddelse af pop-up butikker,
boghandler og en stor dagligvarekæde kaldet Whole Foods.

Annonce

Men i marts annoncerede Wall
Street Journal, at Amazon lukker alle sine små butikker i pop-up-format.

Det handler blandt andet om små kiosker i indkøbscentre, hvor Amazon har eksponeret sig og solgt varer som bl.a. Kindle-læseborde og Echo-smart højttalere. Men efter de mange lukninger, sker der nu noget nyt på den fysiske salgsfront.

LÆS OGSÅ: Amazon stækker vingerne på sine pop-up-butikker


Åbner egen kæde

Amazon siges at være en af ​​grundene til mange store fald hos
butikskæder i Storbritannien. 

Nu åbner Amazon sin egen kæde af pop-up butikker i landet,
rapporterer Reuters og The
Guardian
.

Butikkerne skal gå under navnet ”Clicks and Mortar”, hvilket er
et udtryk for butikker, der eksisterer både fysisk og online. 

Ud af i alt 10 butikker åbner den første butik dørene i
Manchester på mandag, den 10. juni 2019.

Clicks and Mortar-butikkerne kommer til at indeholde
husholdningsartikler, skønhedsprodukter, mad, drikkevarer og elektronik.

Den nye mini-kæde vil være et samarbejde med organisationen Enterprise Nation, der arbejder for at fremme små virksomheder. I alt 100 små webshops vil blive ”lagt ud” i Clicks and Mortar-kæden. 

LÆS OGSÅ: Amazon: Nyt vækstområde har potentiale til at blive større end AWS og e-handlen


Skal vare i et år

Projektet er sat til at vare mindst et år og evalueres derefter
af Amazon og Enterprise Nation.

Nogle eksempler på online-forhandlere, der er med fra starten,
og som ikke har solgt i butikken før, er Swifty Scooters, Torro Cases og Altr
for Men beauty-brand. 

Clicks and
Mortar-initiativet kommer efter, at Amazon har åbnet en midlertidig modebutik i
London i oktober 2018.