Amazon flytter ind hos Snapchat

Snapchat integrerer e-handel i sin app. 

I juli 2018 berettede Ehandel.se om Snapchats forsøg på at integrere e-handel i sin mobil-app. Snapchat har længe eksperimenteret med e-handel, men ingen af de mange forsøg er blevet implementeret. Denne gang skulle løsningen dog angiveligt være at slå pjalterne sammen med én af markedets helt store spillere, Amazon.

Annonce

 LÆS OGSÅ: Snapchats nya försök att slänga in e-handel i appen

Nu kan Snapchat bekræfte samarbejdet mellem de to digitale giganter. Det hele bliver centraliseret omkring Snapchats kamera, hvorfra brugerne skal kunne identificere genstande, de ser i deres dagligdag, og så efterfølgende meget nemt kunne købe dem.

En hurtig handel

Den nye funktion forsøger således at identificere forskellige hverdagsgenstande og i samme omgang finde produkterne på Amazon - hurtigt og smertefrit. Hvis produktet er fundet, dukker appen op i en lille boks med information om pris, sælger og en knap, der sætter brugeren direkte igennem til online-butikken eller Amazon-appen. At Snapchat får en procentdel af salget fra den nye e-løsning har dog ikke høje odds.

- Fokuser' dit snapchat-kamera mod en fysisk genstand eller en stregkode. Tryk og hold inde på kameraskærmen for at starte. Når objektet eller stregkoden er identificeret, kommer et Amazon-kort frem på skærmen med et link til produktet eller et lignende produkt, forklarer Snapchat i en pressemeddelelse.

Snapchat bliver på den måde omdannet til en indkøbsapp, og ligesom andre i sin kategori bør den, udover at identificere produkter og baseret på dens fysiske egenskaber, også være i stand til at læse stregkoder.

- Snapchat har altid været den hurtigste måde at kommunikere på, og nu er det også den hurtigste måde at handle på, skriver virksomheden.