Amazon kalder Corona-bluff – flere produkter fjernet fra siden

Tredjepartssælgere får en advarsel.

Flere produkter, der angiveligt skulle kunne slå corona-virussen ihjel, er i det seneste stykke tid dukket op på Amazon.

Men nu bliver ”mirakel-produkterne” fjernet fra hylderne af e-handelsgiganten, som i samme omgang giver en løftet pegefinger til tredjepartssælgere, der prøver at profitere på viruspanikken med falsk annoncering.

Annonce

Det rapporterer CNBC.

Hej fra Amazon. Vi skriver til dig for at informere dig om, at følgende kategorier er fjernet fra vores katalog. Det gælder produkter som mundskyld samt produkter med anden uautoriseret medicinsk markedsføring med henblik på influenza og Coronavirus, lyder det i en e-mail fra Amazon.

Men trods disse foranstaltninger, har Amazon haft problemer med at følge med i udviklingen og derfor er det ikke alle produkter, der er blevet fjernet.

Èn af sælgerne er endda gået så vidt, at de i deres markedsføring hævder, at deres produkt er godkendt af CDC (Center for Disease Control and Prevention). Men det er ikke sandt.

Som modsvar til den kedelige tendens har Amazon ikke kun gjort sig umage med at fjerne produkterne, men har også rakt ud efter andre større aktører i jagten på en løsning.

I sidste uge havde Amazon et møde med Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og andre store teknologivirksomheder. De drøftede, hvordan man kan modvirke desinformation, hvad angår virussen.