Bag scenen: Zalando lægger i ilden til Black Friday og Cyber Week

I 2017 satte Zalando ny firmarekord på Black Friday med over 2000 ordrer i minuttet.

Zalando, som er Europas førende onlineplatform inden for mode og livsstil, deltager for fjerde gang i Cyber Week og Black Friday.

Annonce

Kommerciel vicedirektør i Zalando, Moritz Hahn, udtaler:

- Cyber Week og Black Friday har for Zalando udviklet sig til at være vigtige faktorer i erhvervelsen af nye kunder og mere omsætning. Sidste år modtog vi over en million ordrer alene på Black Friday – fire gange så meget som på en gennemsnitlig dag i 2017. I år deltager flere markeder i begivenheden, og afstemning og planlægning på tværs af lande og afdelinger har derfor været endnu vigtigere. Vores primære mål er at levere en fantastisk shoppingoplevelse med den samme bekvemme service, som vores kunder forventer af os på en hvilken som helst anden dag, på trods af den høje efterspørgsel.

Salgskampagnechef i Zalando, Yasmin Rahmatullah, som er ansvarlig for marketingstrategien for dette års Black Friday, kommenterer yderligere:

- I Cyber Week fokuserer vi på at opfylde vores kunders ønsker i fem dage med særlige temaer, som leder op til Black Friday. Vi giver rabat på en ny kategori hver dag, startende med vintertøj d. 18. november. Vores rabatter går op til 70 % på sæsonens varer. Vi glæder os til at fejre disse shoppingdage med vores kunder.

Senior-projektleder hos Zalando, Valentine Vierne, sørger for tech-delen af Black Friday.

- I juli igangsatte vi de første forberedelser for fx at finde ud af, hvordan vi skal vise vores rabatter til kunderne på hjemmesiden. I løbet af de følgende måneder testede og arbejdede vi på butikkens stabilitet, hvilket tilbyder kunderne den samme simple og hurtige browsing-oplevelse, som de forventer hver dag. Vi skal sikre os, at alle ordrer behandles hurtigt, og at vores betalingsværktøjer kan følge med. Vi har tillid til, at vores Black Friday tech-supportteam, som består af over 200 personer, herunder ingeniører, analytikere, dataloger, projektledere og vicedirektører, vil være i stand til at administrere den øgede trafik på hjemmesiden.

For lager og logistik-direktøren i Zalando, Daniel Behlert, kommer Black Friday til at markere et helhedstjek af platformen, specielt med henblik på logistiske løsninger.

- Alle små processer og trin skal passe perfekt sammen, så vi indfrier kundernes forventninger. Derfor har vi investeret i vores intralogistik med ting som ekstra plukkestationer og sorteringsanlæg. Men vi ser hver dag som en ‘Black Friday’ – en dag, hvor vi leverer, hvad vi lover.

Annonce