Behov for fokus på CSR og Verdensmål i SMV’er

Danmark er helt i top, når det kommer
til at implementere FNs Verdensmål. I hvert fald når det gælder større virksomheder.

Annonce

I virksomheder med flere end 250 ansatte, beskæftiger næsten 85 pct. i større eller mindre grad sig med verdensmålene.

Herunder eksempelvis Saxo, som Ehandel.dk også har skrevet om tidligere.

LÆS OGSÅ: Et paradigmeskifte: Er du klar til at rykke på e-commerce 2.0?

Annonce

Virksomheden arbejder i særdeleshed med Verdensmål nummer 4, som handler om kvalitet i uddannelsen. Konkret har Saxo i 2018 indledt et samarbejde med Unicef, hvor kunderne har mulighed for at give en mikrodonation, når de køber en bog hos Saxo efter princippet: ”køb en bog, gi’ en bog”.

Men det ser
anderledes ud for de mere end 95 pct. af danske virksomheder, som hører til i
SMV-kategorien.

Derfor er det
vigtigt, at sætte fokus på netop denne gruppe af virksomheder, mener Dansk
Erhverv.

Danmark rangerer som nr. 2 blandt FN-landene, når det kommer til at implementere FNs Verdensmål. Det viser en opgørelse ifølge Finansministeriet.

LÆS OGSÅ: Bæredygtighed som rentabel forretningsmodel

Men det tegner et skævt billede, mener Malene Thiele, CSR-chef i Dansk Erhverv.

- Mere end 95 pct. af virksomhederne i Danmark er små eller mellemstore virksomheder, og i denne gruppe er det ifølge en analyse fra Dansk Erhverv kun 41 pct. af de adspurgte virksomheder, som har et kvalificeret kendskab til FN’s Verdensmål, og tilsvarende 54 pct., som angiver, at de arbejder med CSR. Det giver rigtig god mening af to årsager. Den ene er en ressource betragtning – des mindre virksomhed, des færre ressourcer til at arbejde strategisk med CSR og FN’s Verdensmål. Den anden er, at størsteparten af kommunikationen om verdensmålene frem til i dag har haft de største virksomheder og eksportmuligheder som omdrejningspunkt. Og det er der jo gode grunde til, men det afskærer desværre også mange danske virksomheder fra at tage del i dagsordenen, siger hun i en pressemeddelelse.


Vigtigt med samfundsansvar

Ifølge Dansk Erhvervs analyse angiver
hele 56 pct. af de virksomheder, som oplyser, at de ikke arbejder med
verdensmålene, at det er fordi, de ikke mener, det er relevant for deres
virksomhed, når virksomheden primært har et nationalt fokus.

Det understreger ifølge Malene Thiele, at der er et stort behov for at formidle, hvad verdensmålene betyder for organisationer og virksomheder, der opererer i Danmark eller på vores nærmarkeder.

- Verdensmålene er ikke noget, man kun kan arbejde med, hvis man er en stor, international virksomhed. Et fokus på ligestilling eller på miljø og klima lokalt i Danmark kan sagtens bidrage overordnet set til verdensmålene. Derfor er det ærgerligt, når danske virksomheder ikke tror, at verdensmålene er relevante for dem, fordi de udelukkende opererer i Danmark. Den opfattelse skal vi have ændret på, for forbrugerbevidstheden vokser markant i disse år, og det bliver vigtigere og vigtigere for virksomhedernes succes og vækst at vise, at de også tager et samfundsansvar, siger Malene Thiele.

Læs mere om danske virksomheders arbejde
med CSR og FNs Verdensmål i Dansk Erhvervs analyse her.