Betalingssystemer skal hjælpe til vækst

Nem og effektiv betaling inden for abonnementsdrevet e-handel

Annonce

Betalingsplatformen Stripe vinder hastigt frem i Norden. Ikke mindst fordi de har et stærkt fokus på ehandelen, der vokser markant i regionen.

..Og Stripe mener at netop støttende betalingsløsninger er afgørende for ehandlernes vækst og muligheder for at komme ud over de nationale grænser.

Annonce

Den tilgang bakkes op af det finske energiselskab Fortum, der arbejder med ren energi. Deres Charge & Drive løsning, der omfatter 3.000 lader-stationer i Finland, Sverige, Norge og Indien er alle forbundet til Stripe’s løsning, hvilket har muliggjort international ekspansion.

- International ekspansion er kernen i vores overordnede strategi. Derfor har vi brug for en virkelig global platform til at håndtere alle former for betalinger - fra forbruger til B2B betalinger samt transaktioner mellem partnere og tredjeparter,
siger Andrey Khurri, produktchef hos Charge & Drive til Ehandel.dk.


Abonnementer er e-handlens fremtid

Abonnementer er en drivkraft i internetøkonomien. Den abonnementsdrevne vækst i e-handel har været over 100 procent om året i løbet af de sidste fem år, og 32 procent af alle mennesker vil hellere købe varer via abonnementer end som engangskøb.

I Europa vokser abonnementshandlen nu endnu hurtigere end i USA.

- Abonnement og SaaS-virksomheder har indtil nu været nogle af internettets største succeshistorier, men vi har næppe mere end kradset i overfladen af det mulige, ikke mindst her i Europa", siger Tara Seshan, produktchef for Stripe Billing. "Med Stripe Billing har virksomheder i alle størrelser nu adgang til avancerede faktureringsværktøjer, som også hjælper dem med at tilpasse sig kravene til SCA og moms. Vi er positive i forhold til udviklingen af den næste generation af europæiske abonnementsselskaber, når vi nu fortsætter med at opbygge den økonomiske infrastruktur, så internettets BNP kan vokse videre.

En del af Stripes tanke er at gøre det enkelt at drive forretning og at
vokse internationalt. Stripe benytter derfor maskinlæring til test af debetkort
og generelt handle hurtigere og gnidningsløst.

Samtidig tager deres nye løsning Stripe Billing, i følge virksomheden selv, højde for moms i hele EU.

Moms kan nemlig være særlig svært for virksomhederne at verificere, indsamle og rapportere, fordi momssatserne skifter mellem lande og brancher, men med løsningen er alt fuldt integreret.