Big data slår rødder hos Nemlig.com

Bedre kundeoplevelser og reducering af madspild

Dataindsamling…

Annonce

Det er blevet til et helt grundlæggende, og essentielt værktøj, for virksomheder i dag, hvis de vil have en chance for vellykkede, kundebaserede og personaliserede forretningstrategier.

Og det bliver med tiden nemmere at indsamle en større og større mængde af data.

Big data er et begreb indenfor datalogi, der har både med indsamling, opbevaring, analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data at gøre.

Begrebet bliver også ofte karakteriseret ved tre V’er: "Velocity" (hurtighed i behandlingen af data), "Volume" (størrelsen af data) og "Variety" (forskelligartethed i data.

Hos Nemlig.com har man tager begrebet til sig med det formål at give kunderne en personlige oplevelse, når de køber ind, samtidig med at teknologien også skal hjælpe det store onlinesupermarked med at spare en masse penge inden for både indløb og logistik.

Stefan Plenge, direktør hos Nemlig.com, mener at Big data står øverst på dagsordenen de næste tre år.

- Vi skal væk fra massekommunikation, hvor alle modtager de samme tilbud, uanset om de er småbørnforældre eller børnene er flyttet hjemmefra. Vi vil gerne derhen, hvor vi kan lave 100 procent personaliseret kommunikation med relevante tilbud for den enkelte. Blandt andet fordi, vi tror på, at det er én af de faktorer, de skal til for at kundeoplevelsen online bliver sjovere og mere relevant sammenlignet med kundeoplevelsen i de fysiske butikker, siger Stefan Plenge, CEO i Nemlig.com, til Børsen.

Big data kommer til at have mange forskellige funktioner hos Nemlig.com, og blandt andet skal det gøre en forskel for forretningen med henblik på spild.

Annonce

Hvor mange tomater skal der hentes ind til supermarkedet på en almindelig tirsdag, og hvordan ser vejret ud på ruten på vej til kunderne?

Big data kommer, optimalt set, til at skabe en bedre håndtering af varer, så der ikke bliver så meget madspild, og kunderne tilmed ikke oplever udsolgte varer.

Stefan Plenge udtaler også til Børsen, at Big data eksempelvis kommer i brug i vurderingen af vejr, vind og kundetyper.

 

Kilde: Børsen