Black Week hos Jollyroom: Tilvækst hiver 220 nye ansatte ombord

Årets Black Week er i fuld gang hos Jollyroom og har medført en række investeringer. 

Mandag lød startskuddet på Jollyrooms omtalte Black Week. I samme uge sidste år omsatte internetfirmaet for 75.000 millioner, og de forventer en yderligere tilvækst på 50 % for årets Black Week.

Annonce

Forberedelserne til årets vigtigste og mest intensive salgsperiode har stået på i 10 måneder, og ikke mindst på logistiksiden har det væltet ind med nyheder om investeringer her til efteråret.

Selvom Jollyroom allerede har automatiseret store dele af deres lagervirksomhed, giver den kraftige tilvækst et fortsat behov for at øge personalestyrken for at håndtere årets mest intensive salgsperiode.

- Vi er vokset kraftigt i løbet af hele året, men det er det fjerde kvartal, hvor det virkelig rykker. For at virksomheden kan håndtere denne tilvækst med fokus på kvalitet, har vi her til efteråret gjort en række investeringer i nye bygninger, IT-systemer og flere dygtige medarbejdere, siger Jollyrooms Adm. Direktør og hovedejer, Ole Sauar, i en pressemeddelelse.

For at håndtere den fortsat kraftige vækst i årets mest intensive salgsperiode, har Jollyroom i eget regi rekrutteret 220 nye ansatte.

De 220 medarbejdere er ansat på sæsonsbasis og skal dække den store arbejdsbyrde, som julehandlen medfører – her er det primært arbejde på kontor og lager i Gøteborg.

I alt er den totale medarbejderstab dog steget med 100 fuldtidsstillinger i løbet af året, og ifølge firmaet får flere af de nyansatte tilbudt en fastansættelse efter perioden.

- Interne rekrutteringer er noget af det mest spændende ved rekrutteringsprocessen. Her inden jul har flere dygtige medarbejdere takket ja til at prøve kræfter med nye stillinger og ansvarsområder med fokus på at udvikle, uddanne og lede personale. De spiller en rigtig central rolle i at sikre en god oplæring og trivsel for mange nye ansatte, siger Terese Fernbring, HR-chef hos Jollyroom, i en pressemeddelelse.

Annonce