Blockchain skal skubbes ud i danske virksomheder

Temaindkaldelse – efterspørgsel på konkrete projektforslag.

Nyligt udgav Ehandel.dk en artikel om Blockchain.

Annonce

Her kunne vi berette, at blockchain-teknologien gang på gang er udråbt til at være den største revolution siden internettet, og globalt set er blockchain en af de teknologier, der bliver investeret allermest i lige nu.

LÆS OGSÅ: Blockchain: Et gigantisk flop eller det nye sort?

Temaindkaldelse fra Industriens Fond

Ved hjælp af blockchain kan man effektivisere processer og samtidig højne sikkerheden inden for bl.a. produktion, logistik og betaling. Sporbarhed og transparens i forsyningskæden er nogle af nøgleordene.

Der er altså enorme potentialer for blockchain-teknologien, som bare venter på at blive udforsket. Efterhånden som flere og flere af verdens største virksomheder tager teknologien i brug, begynder den at sprede sig som ringe i vandet.

Nu følger Industriens Fond op på den nye teknologi og sætter et initiativ i søen for at få flere erfaringer med brug af blockchains i danske virksomheder. Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

- Blockchainteknologien er relativt uprøvet i en bred erhvervsmæssig sammenhæng. Med en ny temaindkaldelse vil vi gøre det muligt for dansk erhvervsliv at teste nogle af de muligheder og perspektiver af, som teknologien kan føre med sig,” siger Mads Lebech, der er adm. direktør i Industriens Fond, i pressemeddelelsen.

Gennem temaindkaldelsen bliver der efterspurgt konkrete projektforslag og nye initiativer, der kan give virksomheder et bedre kendskab til, og betingelser for at arbejde med blockchainteknologien i partnerskab med andre virksomheder og aktører.

Formålet med temaindkaldelsen er således at øge kendskabet til blockchainteknologien og dens anvendelsesmuligheder, samt at opnå en højere grad af indsigt i, hvordan teknologien kan skabe værdi og styrke konkurrenceevnen.

Annonce

Læs mere om projektet her.