Boozt omsætter for lige knap 2 milliarder

Stærkt fjerde kvartal
gjorde udfaldet

Annonce

Det fjerde kvartal kom ikke godt fra start hos e-forhandleren Boozt, men derefter tog julehandlen fra ​​og i sidste ende noterede virksomheden, at december 2018 havde en vækst på 51 procent samt 90.000 nye kunder.

Dette medførte at Boozts omsætning for hele året også steg
betydeligt.

Annonce

I dag har den store e-handler offentliggjort sine tal for 2018 og kan meddele en koncernvækst på 38,1 procent.

Det betyder, at salget landende på 2,78 mia. svenske kroner, hvilket kan sammenlignes med lidt over 2 mia. svenske kroner i forrige regnskabsperiode, 2017.

Salget i 2018 svarer til omkring 1,9 mia. danske kroner.


I bedre form end nogensinde i 2019

- I 2018 har Boozt.com og Booztlet.com udviklet sig med stærk vækst og forbedret driftsmargin. Koncernens indtjening blev imidlertid forværret på grund af betydelige tab i andet kvartal, da åbningen af den nye fysiske butik blev dyrere end forventet. 2019 bliver et spændende år i Boozts korte historie. Detailhandelssektoren gennemgår store strukturelle ændringer og sådanne foranderlige forhold kræver en stærk forretningsmodel, som kan modstå dette og vokse sig stærkere. Vi tror på, at vi er i den position, og vi indtræder i 2019 i bedre form end nogensinde, siger Boozts administrerende direktør Hermann Haraldsson, i en pressemeddelelse.


Forventer stigning på 27 procent

I løbet af dette år forventer Boozt fortsat stærk vækst samt yderligere forbedringer på rentabilitetsfronten.

- Vores utrættelige fokus på at forbedre kundeoplevelsen er, hvad der fører til høj kundetilfredshed samt skaber grobund for, at kunderne kommer tilbage. I 2019 forventes væksten at overstige 27 procent med en forbedret justeret driftsmargin, sammenlignet med 2018. Det skyldes, at stordriftsfordele forventes at forbedre rentabiliteten, samtidig med at det giver mulighed for fortsatte investeringer i nye kunder, afrunder direktøren.