Bpost og Zalando tester levering og afhentning i hjemmet

Hele processen kan overvåges af kunden.  

I efteråret lancerede Bpost og Zalando en engangsprøve i Belgien for at undersøge mulighederne for levering og afhentning i hjemmet til Zalando-kunder.

Annonce

Det er endnu et eksempel i rækken af services, der skal gøre shoppingoplevelsen nemmere for forbrugeren, skriver Anne Vibe Hansen, Corporate Communications Manager hos Zalando, til Ehandel.dk.

Undersøgelsen fokuserede på at finde ud af, hvordan kunderne interagerede og reagerede på denne nye service, og hvor komfortable kunderne var med ideen om, at en leveringsperson havde adgang til deres hjem, når de ikke selv var hjemme.

LÆS OGSÅ: PostNord lancerer sammedagslevering i Sverige i dag

50 procent af online-kunderne i testgruppen ville føle sig trygge med levering i hjemmet. Undersøgelsen viste endvidere, at 90 procent af deltagerne, der testede teknologien, ville fortsætte med at bruge tjenesten.

-Hver kunde har deres egne behov og leveringspræferencer. For at tilpasse vores produkter og tjenester til disse behov udvikler og tester bpost's Future Lab innovative løsninger sammen med partnere som Zalando. Vores to virksomheder har det samme mål: gøre vores kunders liv så let som muligt. I dag, takket være bpost-præferenceværktøjet, kan vores kunder allerede vælge mellem forskellige leveringsløsninger, når de ikke er hjemme: et sikkert sted, hos en nabo eller på en pakkestation. I morgen vil tjenester som levering afhentning i hjemmet bringe kundeoplevelsen til et endnu højere niveau for belgiske kunder, forklarer Patrick Leysen, VP i Future Lab hos bpost.

Jan Bartels, VP Customer Fulfilment and Logistics hos Zalando, tilføjer:

- Testning er dybt indlejret i Zalandos DNA. Vi er innovative og genovervejer løbende vores tjenester for at give vores kunder mere fleksibilitet. Levering i hjemmet kunne være en interessant ny mulighed for vores serviceportefølje. Teknologi åbner en bred vifte af muligheder, men vi ser også, at kunderne kræver gennemsigtighed og detaljerede oplysninger om tjenester. Sammen med bpost ser vi derfor frem til at engagere os i tæt dialog med vores kunder.

LÆS OGSÅ: Googles lillesøster lancerer dronelevering i Finland

Annonce

Fuld kontrol og gennemsigtighed

Fremgangsmåden for det nye projekt er ifølge partnerne meget simpel.

Ved ankomst ringer bpost-medarbejderen på hos kunden, hvor den såkaldte ”smart doorbell” er direkte forbundet med kundens telefon.

Kunden identificerer herefter bpost-medarbejderen og låser døren op via sin telefon - pakken bliver placeret.

Hele leveringen er streamet, hvilket vil sige, at kunderne kan overvåge hele processen eksternt og interagere med leveringspersonen hvis nødvendigt.

Målet er at give kunderne fuld kontrol og gennemsigtighed i hele processen.