Brexit-aftale: Et fortsat håb!

”Det tyder på et flertal for Johnsons aftale”

Storbritannien og EU’s forhandlere har indgået en ny aftale om Storbritanniens udtræden af EU.

Men der er grund til forsigtig optimisme, mener Dansk Erhverv, da det britiske underhus ikke stemte ja til Bexit-aftalen i lørdags.

Annonce

Et No-Deal Brexit er et mareridtsscenarie, som betyder uvished for de ca. 53.000 danskere, hvis job er afhængige af vores samhandel med Storbritannien. Men afstemningen peger i retning af, at en Brexit-aftale kan stemmes igennem med udgangen af året, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, og tilføjer:

Det er helt afgørende for dansk erhvervsliv, at vi får gennemført et Brexit så gnidningsløst som overhovedet muligt, så vi får nogle fornuftige handelsaftaler, der kommer både danske, britiske og europæiske virksomheder til gode.Det samme gælder aftaler om mobilitet på arbejdsmarkedet, så vi fortsat kan få glæde af højtuddannet britisk arbejdskraft i Danmark og resten af EU.

Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, har dog udtalt, at Storbritannien kommer til at forlade EU den 31. oktober. Og ifølge ham tyder det på, at der er et flertal i parlamentet for Boris Johnsons Brexit-aftale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ: Brexit er gift for erhvervslivet

Dansk Erhverv peger på, at selvom der indgås en aftale, som godkendes af alle parter, så er det begyndelsen på en lang proces der skal definere vores fremtidige forhold til UK.


Det "kaotiske" forløb

Vi har skrevet en del om Brexit her på Ehandel.dk, og det har været et begivenhedsrigt forløb.

I slutningen af august tog Brexit endnu en kaotisk drejning, da en kontroversiel anmodning fra den britiske premierminister, Boris Johnson, om at suspendere det britiske parlament fra midten af ​​september, blev godkendt af dronning Elizabeth.

Annonce

LÆS OGSÅ: Regeringen med ny handlingsplan: Klar til at yde Brexit-førstehjælp

Dog blev Parlamentet samlet igen onsdag den 25. september, da britiske højesteret vurderede suspenderingen som værende ulovlig.

I lørdags tabte Boris Johnson en afstemning i parlamentet, hvilket resulterede i, at han var lovmæssigt forpligtet til at bede EU om udsættelse.

Derfor sendte Boris Johnson en anmodning om udsættelse af Brexit til EU - men uden underskrift. En handling, som oppositionen har kaldt for direkte ”umoden”.

I det afsendte brev skriver premierministeren, at det vil være en fejl at udskyde Brexit, som er sat til den 31. oktober.

Dominic Raab har udtalt til BBC, at størstedelen af den britiske befolkning er imod en yderligere udsættelse, men at man jo ikke kan tvinge premierministeren til tavshed.

Han har fået den aftale på plads. Det ser ud til, at vi har de stemmer, der skal til, i parlamentets underhus. Hvorfor har parlamentsmedlemmerne ikke fået den vedtaget? Det kommer vi til at gøre i næste uge, har Raab udtalt til BBC.

Men om der bliver stemt for Johnsons EU-aftale, ja det ved vi først i begyndelsen af næste uge.