Brexit: Er din virksomhed klar til at handle med briterne?

Se tjeklisten her.  

Storbritannien meddelte den 29. marts 2017, at de ønsker at forlade EU-samarbejdet.

Annonce

Der blev som udgangspunkt afsat to år til at gennemføre processen for Storbritanniens udmeldelse, og Storbritannien forlader dermed officielt EU den 29. marts 2019.

I øjeblikket foregår forhandlinger om vilkår for Storbritanniens udtrædelse samt handlen mellem Storbritannien og EU fremadrettet.

Skal din virksomhed handle med Storbritannien efter Brexit?

Så følg godt med her.

Når briterne forlader EU i 2018, vil Storbritannien overgå til at være et såkaldt tredjeland i forhold til EU.

Det betyder helt konkret, at hvis briterne forlader EU uden en udtrædelsesaftale, skal danske virksomheder, der importerer varer fra eller eksporterer varer til Storbritannien, følge de generelle told- og skatteregler for handel med lande uden for EU. Det skriver SKAT.

Af den grund har Erhvervsministeriet nu oprettet en Brexit-hjemmeside, hvor danske virksomheder kan finde hjælp i form af et digitalt værktøj, en såkaldt Brexit-tjekliste.

Tjeklisten skal give danske virksomheder bedre mulighed for at omstille sig til nye handelsvilkår med Storbritannien og er udarbejdet i et samarbejde mellem flere ministerier og organisationer.

Du kan finde tjeklisten på virk.dk her.

Annonce