Sabina Lerne har nye planer for fremtiden.
Indtil videre har hun siddet som økonomichef for den store netbutik, Sportamore, men nu forlader hun virksomheden for at søge nye udfordringer hos Adidas – én af butikkens leverandører.
Sabine har med sit engagement og sit hårde arbejde været en vigtig del af Sportamores udvikling i løbet af de seneste år. Jeg giver en varm tak til Sabina for hendes tid hos Sportamore, og vi ønsker hende alt lykke i fremtiden, siger Johan Ryding i en pressemeddelelse.
Den nye økonomichef hos Sportamore bliver Hanna Hoffman, som i dag udfylder funktionen som Head of Accounting.
Hun træder ind i sin nye rolle senest den 15. juni i år-.
Identificering og udvikling af talenter og sikring af succes er en vigtig del af Sportamors kultur. I sin nuværende rolle har Hanna bevist sine strategiske kompetencer og er klar til at bære ansvaret som fungerende CFO. Sportamore er i en spændende udviklingsfase, hvor vi nu fortsætter med at strømline vores ressourcer med henblik på øget skalerbarhed og rentabilitet. Hanna har været en drivkraft i dette arbejde inden for økonomifunktionen, og vi ser frem til fortsat udvikling og forbedrede resultater, afrunder Johan Ryding.