Dansk e-handel får flere kvindelige iværksættere

En stigning fra 20 til 28,5 procent de seneste fem år

Annonce

Clearhaus sørger for, at over 5.000 danske webshops kan tage imod online-betalinger og behandler samtidig millioner af online transaktioner hver dag.

-Vi har analyseret vores transaktionsdata, og resultaterne giver et interessant indblik i den demografiske sammensætning af danske iværksættere inden for e-handel, samt hvad og hvordan de sælger, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Annonce

Èt
af de mest fremstående resultater er, at kvinderne begynder at fylde mere i e-handlen.
Både e-handel og iværksætteri har længe været
mandsdominerede aktiviteter - men det ser (heldigvis) ud til at ændre sig i
fremtiden. Flere og flere kvinder vælger at tage springet.

I løbet af de seneste 5 år er andelen af kvindelige iværksættere inden for e-handel steget fra blot 20% til hele 28,5% (per februar 2019) - og der kommer hele tiden flere til.

Statistikken peger også på, at det særligt er beauty-kategorien, mange kvinder vælger at satse på.

LÆS OGSÅ: Kvindelige vs. mandlige e-handels-iværksættere

Fra 2017 til 2018 var der en stigning på 75% i antallet af kvinde-ejede webshops, som sælger skønhed - og Clearhaus kan allerede se nu, at der i år er lige så meget fart på inden for denne kategori.

Garnbutikker følger trop, i denne kategori var der nemlig hele 72% flere webshops i 2018 sammenlignet med 2017.


Millennials på 'kampstien'

Êt andet segment, der skærer igennem, er unge iværksættere.

Siden 2015 er antallet af 18-24-årige webshopejere steget fra ca. to til syv procent. De unge står altså for en stigende del af de danske start-ups. 

Ifølge Clearhaus kan denne trend hænge sammen med et faldende antal ansøgere på landets videregående uddannelser, hvilket kan betyde, at unge mennesker dropper de “traditionelle” uddannelser og i stedet satser på egne idéer.

Kilde: Clearhaus