Dansk tøjkæde ”vender krisen til en styrke” – opkøber 44 butikker

Samler tropperne.

Den danske tøjkæde Mr opruster i denne tid og overtager indkøbsforeningen Dress Partner, som gik konkurs sidste måned.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse lørdag, ifølge Finans.

Annonce

Dress Partner står bag Din Tøjmand-butikkerne. Mr kommer til at overtage i alt 44 butikker, hvoraf 41 beholder navnet ”Din Tøjmand” – de resterende tre vil være uprofilerede.

Vi så muligheden for at vende krisen til en styrke. Hele detailledet er under pres, og ved at vi nu samler tropperne, ser fremtiden langt mere positiv ud, siger administrerende direktør hos Mr, Frank Skovgaard.

Det har, i løbet af de seneste år, været på tale, at der skulle ske en fusion mellem de to indkøbsforretninger, men Dress Partners konkurs forseglede opkøbet.

Mr har hovedsæde i Kolding og består, udover de nye butikker, af 68 selvstændigt ejede butikker.