Ny rapport fra Bring: Kunderne vælger bæredygtighed
Vægten af bæredygtige initiativer hos en virksomhed begynder at blive en afgørende faktor for kunderne, når de skal finde et sted at handle online.
Men det hjælper ikke så meget at gøre en masse gode ting for miljøet, hvis der ikke er nogen, der ved, hvad der foregår.
I Brings seneste rapport, som blandt andet analyserer, hvordan netbutikkernes positive engagement i miljøet påvirker salget, ser det ud til, at flere mangler synlighed af deres indsats.
- Synliggørelsen af indsatsen for en mere bæredygtig og miljøvenlig handel vil være en differentiator fremadrettet. Mange gør meget, men viser det ikke, skriver Bring rapporten.
De yngste går forrest
Bring har i forbindelse med undersøgelsen spurgt 3000
forbrugere i Norge, Sverige og Danmark om, hvordan de ønsker at handle på
nettet.
I Norge har 27 procent mænd og 17 procent kvinder under 40
år svaret, at de med vilje har valgt en netbutik, der tager hensyn til miljøet.
Den samme tendens går igen i de øvrige repræsenterede lande.
Samtidig er der stor afstand mellem den betydning, miljøet
har for kunden og antallet af onlineforretninger, der faktisk informerer om
deres miljøarbejde.
Under 10 procent af respondenterne kan huske at have modtaget information om dette, når de har handlet på nettet.
- Bedre at begynde i det små
Det skal være nemt for kunderne at vælge bæredygtigt, siger Bring, der har set få eksempler på onlinebutikker, der giver kunderne mulighed for at filtrere på bæredygtige produkter.
- Det er bedre at starte i det små, end ikke at gøre noget. De, der er hurtige, vil kunne få positiv opmærksomhed, større kommerciel magt og blive betragtet som mere miljøvenlige og bæredygtige end dem, der kommer senere, skriver Bring.
Du kan downloade hele Bring-rapporten her.