De første GDPR-bøder er på vej!

Den første runde af sanktioner forventes ved årets udgang, lyder det fra EU.

EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR), der blev indkaldt som den største oprydning af lovgivningen om beskyttelse af personlige oplysninger i mere end to årtier, trådte i kraft den 25. maj 2018.

Annonce

De nye regler, der er designet til den digitale tidsalder, giver forbrugerne bedre mulighed for at kontrollere deres personoplysninger.

Det giver samtidig regulerende myndigheder mulighed for at pålægge bøder på op til 4 procent af en virksomheds globale indtjening, eller 20 millioner EUR, for at overtræde reglerne. Den respektive virksomhed får den bøde, der er højest.

- Jeg forventer at se de første GDPR-bøder mod årets slutning. Der kan også blive tale om påbud om at udstede midlertidige forbud eller krav, siger Giovanni Buttarelli, european data protection supervisor i EU, til magasinet Euractiv.

Ifølge ham er der en del sanktioner på vej til både EU-lande, virksomheder og offentlige myndigheder. Selv om Buttarelli ikke personligt pålægger bøder, koordinerer han arbejdet.

De specifikke sager bliver dog ikke kommenteret yderligere, idet der stadigvæk foregår undersøgelser.

I Danmark står man heller ikke fri for dom.

Datatilsynets direktør, Cristina Gulisano, har udtalt for en måned siden, at tilsynet er på vej med de første politianmeldelser for overtrædelse af GDPR herhjemme.

Annonce