De ”private” posthuse er en succes

Er det fremtiden?

I sommer skrev Ehandel.dk om, at Zalando - i samarbejde med PostNord – ville afprøve en løsning for afhentnings- og afleveringssteder, der drives af privatpersoner.

Annonce

Nu deler Zalando de første resultater af pilotprojektet "Din nabo", som skal have vist sig meget positive.

- 95 procent af vores Zalando-kunder, der har prøvet ”Din Nabo”, har oplevet fremragende service. Den første lektion fra pilotsten er, at konceptet fremadrettet vil fungere endnu bedre i distrikterne; færre butikker og kortere åbningstider, hvilket gør det langt mere belejligt med flere leverings- og afleveringsmuligheder, siger Remko Bakker, Zalandos forretningsudvikler, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Zalando køber dit brugte tøj

I tilbagemeldinger fra kunderne bliver der i særdeleshed lagt vægt på beliggenhed, åbningstider og tilgængelighed.

Derudover værdsætter mange det reducerede miljøudslip, hvor hver pakke fra ”Din Nabo” sparer miljøet for 50 gram.

- 85 procent giver udtryk for, at de bruger tjenesten på grund af tæt beliggenhed til enten arbejde eller hjem. 57 procent siger, at det er på grund af den bæredygtige effekt, 42 procent på grund af social påvirkning, mens 15 procent er vilde med de fleksible åbningstider.

LÆS OGSÅ: Stortab for Zalando


Kunderne har magten

Zalando er klar over, at det er forbrugeren, der har magten, og derfor bliver en potentiel udvidelse af ”Din Nabo” udelukkende baserede på kundernes oplevelser med konceptet.

Annonce

- Sociale leveringssteder har potentialet til at forenkle e-handelsoplevelsen og tilbyde en bedre kundeoplevelse. Vi fortsætter med at teste konceptet indtil udgangen af ​​oktober 2019 og overvejer derefter, hvordan vi skal gå frem. I sidste ende er det kunderne, der beslutter, om tjenesten er interessant eller ej, når de vælger deres foretrukne leveringsmetode, konkluderer Remko Bakker.