Den amerikanske nethandel glider af hænderne på Amazon

Men kan det være en del af planen?

Annonce

Fragtfirmaet FedEx har meldt ud, at det ikke vil forny deres aftale med Amazon i USA. Dette skal angiveligt være en strategisk beslutning, og FedEx vil i stedet investere på det større e-handelsmarked.

Det skrev Ehandel.dk i midten af juni.

LÆS OGSÅ: FedEx slår op med Amazon: En strategisk beslutning

Annonce

..Og det ser ud til, at FedEx ikke er ene om at bryde med den store online mastodont.

Amazon falder nemlig langsomt af på den – over det seneste år har IT-giganten mistet en meget stor del af sin tilstedeværelse på sin amerikanske hjemmebane.

EMarketer Inc., som er blandt de mest anerkendte kilder til estimater inden for amerikansk onlinehandel, forventer, at Amazon tegner sig for 37,7 procent af onlinehandlen i år, sammenlignet med et tidligere skøn på 47 procent, skriver Bloomberg.

Det svarer til et fald på omkring 20 procent på et år.

Et fald, der kan forklares ved, at Amazon for første gang går i offentligheden med, hvor stor en andel af handlerne på deres gigantiske platform, der udgøres af tredjeparter.

Så…58 procent af handlen i Amazons e-butik bliver varetaget af tredjeparter, hvilket har fået analyseinstituttet til at justere på Amazons andel på den amerikanske onlinescene – helt konkret en nedjustering.


Den skjulte dominant

Den nye rapport fra EMarketers kommer efter trusler om monopol-undersøgelser fra de amerikanske myndigheder, som gerne vil kigge nærmere på tech-virskomheder, der præger markedet i høj grad, og deres dominans.

Det skal derfor angiveligt være i Amazons interesse at gemme førertrøjen en smule, og underspille sin rolle inden for nethandel, fortæller mediet.

- Tredjepartsbutikker sparker vores førsteparts røv, lød beskeden fra administrerende direktør Jeff Bezos i et notat til investorer.

Kilde: Computerworld