Rekord: Den danske e-handel rammer 146 milliarder kroner

Abonnementer driver den digitale vækst.

Det er ikke nogen hemmelighed, at e-handlen spurter afsted. Bekvemmeligheden ved at shoppe inden for hjemmets fire vægge bliver mere og mere attraktiv, og det kan man også godt se på de danske branchetal.

I 2019 har den danske e-handel slået rekord. Det viser årets E-handelsanalyse, udarbejdet af Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).

Annonce

I alt har danskerne trykket på køb-knappen 222 millioner gange og i alt handlet for 146 milliarder danske kroner.

I forhold til sidste år er det en omsætningsvækst på 13 procent.

Den stærke vækst og medfølgende rekord understreger, at danskerne har taget e-handlen til sig og ser de digitale muligheder som en hel naturlig og integreret del af hverdagen, forklarer Niels Ralund.

Han peger også på, at nettet på elegant vis demokratiserer forbruget.

Takket være netbutikkerne skal du ikke være bosat på Østerbro for at få adgang til specialbutikkerne, og har du eksempelvis udfordringer med at bevæge dig rundt i butikkerne, giver nettet stadig adgang til et bredt udvalg af varer fra nær og fjern. Det betyder også, at det er nemmere at drive en succesfuld virksomhed fra eksempelvis Spjald eller Skive, fordi du ikke behøver være fysisk tæt på kunderne. Det, synes jeg, er en positiv konsekvens af de digitale muligheder, som desværre ofte bliver overdøvet at diskussionen om butiksdød, siger FDIH-direktøren


Abonnementer sparker til digital vækst

I 2018 kunne en undersøgelse fra McKinsey afslører en 100 procent stigning hvert år, de seneste 5 år, inden for abonnementsøkonomi.

Konceptet er forsat ekstremt populært, og antallet af nye abonnementsvirksomheder sparker til den digitale vækst, kommenterer Niels Ralund.

Ifølge FDIH er det 21 procent af forbruget, der går til abonnementskøb.

Abonnementsvirksomhederne opfylder virkelig kundernes krav om, at e-handlen skal gøre dagligdagen lettere, og derfor tror jeg også, at vi kun har set toppen af abonnementsisbjerget, siger Niels Ralund.

Annonce

I analysen kommer det også frem, at de mest populære varekategorier til stadighed er tøj, sko og accessories, hvor Zalando fortsat har føretrøjen på.

LÆS OGSÅ:
Hvor (e)handler de danske forbrugere mest?