Dennis Drejer: ”Vi har champagnen klar”

 Se de opdaterede salgstals her. 

Dennis Drejer, adm. direktør hos Rito, har sammen med sine trofaste medarbejdere brugt de sidste 12 måneder på forberedelse til dette års Black Friday – ja, faktisk lige siden handelsdagen løb af stablen i 2017.

Annonce

- Jeg er meget overrasket over, at det går så vildt for sig, siger adm. direktør, Dennis Drejer, da Ehandel.dk fanger ham på telefonen.

Giver sidste år baghjul

De stærke forberedelser bærer nu frugt, og virksomheden kan meddele, at de på nuværende tidspunkt er 40 procent foran sidste år.

- Vi har kørt en hel Black Week, hvor vi er kommet 22 procent foran sidste år. Selvom vi har forsøgt at fordele ordene ud over hele ugen, så kommer de bare rullende ind i dag. Vi har brugt de sidste 3-4 uger på at gøre vores server set-up klar, og nu kan vi se, at det hele virker, som det skal - det performer bare! Kunderne får den samme oplevelse, som når de besøger os til hverdag, siger Dennis Drejer.

Hvordan kommer I bedst i mål?

- Vi skal sikre os, at kundeservice og lager kan følge med. Alle medarbejdere har fået af vide, at de ikke skal sætte noget i kalenderen. Hvis vi har tid til det, hvilket jeg tror, vi har, laver vi også nogle marketingaktiviteter.

Hvad skal du lave, når du lægger på nu?

- Jeg skal sikre mig, at mine kollegaer har de ting, de skal bruge for at kunne performe hele dagen. Skulle vi komme bagud, er det også mit arbejde at skubbe os i den rigtige retning, afrunder direktøren.

Hvad er prognosen for resten af dagen?

Annonce

- Jeg er altid lidt pessimistisk, men vores forventning til dagen er, at vi kommer 30 procent foran sidste år. Vi har Champagnen klar, hvis det skulle blive aktuelt - men mon ikke det gør, siger direktøren med et smil i stemmen.

 

I denne artikel kan du følge med, når Rito opdaterer sine salgstal i løbet af formiddagen:


KL.

09.30

11.30

13.30

15.30

17.30

Black Friday total:  40 % 28 % 20 % 22 % 28 %
Timebasis: 1 % 12 % 10 % 15 % 35 %
Grundtal: 30 % 30 % 30 % 30 % 30 %

 

Foto: I kundeservice gør de alt, hvad der står i deres magt for at guide kunderne. Alt fra strikketekniske spørgsmål til mere praktiske spørgsmål vdr. ordrer.