Der er stadigvæk penge i puljen for SMV’er

100.000 kroner til digitalt boost: Hvem kan søge?

Annonce

Dansk erhvervsliv skal udnytte de nye digitale teknologier til at skabe vækst og job i Danmark.

De små og mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af dansk erhvervsliv, er dog markant mindre digitale end de store virksomheder og investerer mindre i digitalisering, lyder det fra Erhvervsstyrelsen. 

Her kommer regeringens initiativ SMV:Digital ind i billedet – et samlet program, som udbydes af Erhvervsstyrelsen, hvor SMV’er kan få hjælp til digital omstillin, herunder private rådgivningsforløb vedrørende afklaring om digitale muligheder for e-handel, udvikling af businesscases eller implementering af nye teknologier.

Annonce

– SMV:Digital-indsatsen er rigtig vigtig for os, fordi det handler om at skubbe de danske virksomheder ud på den digitale scene. Og det må guderne vide, at der er behov for, har Annette Falberg udtalt til E-handel.dk.

LÆS OGSÅ: SMV:Digital: ”Det er det absolut mest lovende, jeg længe har lavet”


Hvem kan søge?

For at kunne ansøge om tilskud til digital omstilling eller E-handel, skal
dinvirksomhed kunne karakteriseres som en lille eller mellemstor virksomhed med
mellem 5 og 249 ansatte (SMV-status).

Derudover skal digitaliseringsprocessen kunne tilføre en væsentlig ny viden
til virksomheden.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan du finde et register over rådgivere som din virksomhed kan gøre brug af i projektet.

Erhvervsstyrelsen stiller et krav om medfinansiering ved enten at bidrage med et tilsvarende kontaktbeløb eller ved at stille virksomhedens timer til rådighed for projektet.


Hvordan søger du SMV-puljen?

Du ansøger om tilskud til SMV-puljen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. 

I forbindelse med ansøgningsproceduren anbefales det, at din virksomhed
tager kontakt til en rådgiver i det tværkommunale Erhvervshus, der kan hjælpe
med ansøgningsprocessen og fortælle mere om mulighederne for tilskud.

Tilskudspuljen udmøntes efter først-til-mølle-princippet.

Den første ansøgningsrunde udløber den 10. juni 2019, men i andet halvår af 2019 vil en ny tilskudsrunde blive lanceret med mulighed for at søge et tilskud på 25.000 kr.

Kilde: Dansk Erhverv