Bestseller: ”Det er med ondt i hjertet, at vi afskediger 750 medarbejdere”

En helt ufattelig situation.

Den aktuelle krise har sat spor i Danmark – i det sociale, i kulturen og ikke mindst i det danske erhvervsliv.

.. De sørgelige tilfælde står i kø, og nu er turen kommet til Bestseller, som vælger at skære ned og afskedige 750 ansatte i landet ud af 4.800.

Annonce

Det har selskabet, og manden på toppen – Anders Holch Povlsen – meddelt til alle de ansatte fredag formiddag.

Afskedigelsen sker som følge af et markant svigtende salg og pludselig manglende likviditet i hele detailledet globalt. Afskedigelserne sker primært blandt kollegerne på kontorerne i Danmark. Dertil kommer afskedigelser internationalt, skriver Bestseller i en pressemeddelelse.

Koncernen sælger tøj på over 70 markeder globalt, og krisen har naturligvis ramt en lang række butikker.

Vi er alle havnet i en helt ufattelig situation, som lige nu rammer samfundet omkring os, både det nære men også det globale. Det handler først og fremmest om at redde menneskeliv, hvilket vi alle har den dybeste respekt og sympati for.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik rundede antallet af lønmodtagere i Danmark i januar 2,8 millioner for første gang i Danmarkshistorien, og der virkede til at være et teflon-opsving på trapperne for dansk økonomi.

Direktøren i Bestseller havde også set frem til et positivt regnskabsår – men sådan skulle det ikke blive…

I løbet af blot et par uger er vi gået fra udsigten til det stærkeste regnskabsår nogensinde, til at havne i en dyb krise. Derfor er det også med ondt i hjertet, at vi i dag er tvunget til at afskedige 750 medarbejdere i Danmark, udtaler Bestseller-ejeren, Anders Holch Povlsen.

For et par dage siden skrev vi også om, at DK Company, som nummer to blandt de danske modeselskaber efter Bestseller, også er hårdt ramt.

Annonce

Den midtjyske koncern har været tvunget til at lukke deres fysiske butikker ned i periode samt afskedige hele 125 medarbejdere på kontorerne i København, Vejle og Ikast.

LÆS OGSÅ
: Krisetider: Tvunget til at fyre 125 medarbejdere – ”Det gør ondt”