Det har Salling Group betalt for BR

Trecifret millionbeløb.

Annonce

I midten af januar 2019
bekendtgjorde Salling Group, at de overtager rettighederne til det 68 år gamle
Fætter BR-brand, inklusive BRs egne mærker på det danske marked.

Desuden har de købt hele Top-Toys danske varelager. I en pressemeddelelse udtalte Salling Groups administrerende direktør, Per Bank:

Annonce

– Der er tale om en strategisk vigtig aftale for Salling Group, da konkurrencen på legetøjsmarkedet er markant forstærket de seneste år. Med aftalen sikrer vi, at legetøj fortsat er en vigtig del af kundernes indkøbsmuligheder i de fysiske butikker i hele landet, og at legetøjssalget ikke alene flytter over på udenlandske webshops. Hvordan BR-brandet på sigt vil blive anvendt, har vi ikke taget endelig stilling til endnu.

Men hvad har Salling Group måtte betale for både rettigheder og varelager?

205 millioner kroner, er svaret. Det skriver Børsen.

Prisen dækker
over varelager for 180 millioner kroner og varemærke for omkring 25 millioner
kroner.

Bruno
Christensen, ekspert i detailhandel, mener at Salling Group har fået
konkursboet for en god pris:

- Salling Group er primært interesseret i brandet, fordi det er det stærkeste legetøjsbrand i Danmark, og Føtex og Bilka har et stort salg af legetøj i forvejen. Og når de går ind i et konkursbo, så får de også en god handel på de produkter, der ligger, siger Bruno Christensen til Børsen.