Det koster kun få dollar at bestille cyber-angreb på nettet

Det seneste tilfælde af angreb er sket i Udlændinge-, Integrations- og Udenrigsministeriet i denne uge.

Man behøver ikke være computerekspert for at få adgang til fortrolige oplysninger eller lave et angreb på en virksomheds it-system.

Annonce

Det kræver såmænd bare, at man bestiller et angreb – på en russisk hjemmeside begynder prisen for ”ydelsen” ved fem dollar.

Angrebene går under navnet DDoS, (Distributed Denial-of-Service), og er en type angreb, der misbruger alle mulige virusinficerede enheder på internettet til at ”oversvømme” en enkelt bredbåndslinje, så den bryder sammen.

- Alle kan bestille et cyber-angreb. Det er jo foruroligende, at det kan lade sig gøre, at denne angrebstype er en handelsvare på linje med kondisko eller kaffekapsler. Desværre er der steder i verden, hvor kontrollen med hjemmesider er ikke-eksisterende, og det giver it-kriminelle ret frit spil til at sælge deres ”ydelser”, fortæller koncerndirektør Louise Knauer, der er ansvarlig for koncernsikkerhed i TDC Group, i en pressemeddelelse.

Det seneste tilfælde af de såkaldte DDoS-cyberangreb er sket i udlændinge-, integrations- og udenrigsministeriet i denne uge.

- Hvis først trafikken er nået frem til bredbåndslinjen hos virksomheden – eller ministeriet, er der ikke noget at gøre. Det er ligesom med en flodbølge, hvor det handler om at lede vandet væk, inden den rammer målet. For at bekæmpe disse angreb for kunder, der har sikkerhedsløsningen, sætter vi et filter op, der fjerner ondsindet trafik, inden den rammer kundens bredbåndslinje. Og jeg har det nok sådan, at hvis jeg en uge ikke hører om angreb, så tvivler jeg faktisk på, at det kan være rigtigt, forklarer Louise Knauer.

LÆS OGSÅ: Sådan penetrerer hackerne din webshop

En god forbindelse er virksomhedskritisk

Antallet af undgåede angreb er baseret på erhvervskunder, der har sikkerhedsløsningen, men Louise Knauer mener, at DDoS-angreb rammer dansk erhvervsliv bredt. Og hun anbefaler, at man som virksomhedsleder eller it-ansvarlig tænker sig om.

- 80 % af de it-ansvarlige fortæller, at en god forbindelse er virksomhedskritisk, og det er klart, at bare et døgns nedetid under sommer-udsalget eller på fx black friday kan koste dyrt for en virksomhed, der baserer sig på nethandel, forklarer Louise Knauer.

Annonce

TDC Group spørger jævnligt dansk erhvervsliv til deres IT-præferencer, og det er 400 it-ansvarlige, der har svaret, at forbindelsen er virksomhedskritis