Topmøde: Drøfter en genåbning af Danmark

Det bliver en kæmpe opgave af genoprette samfundet.

Søndag eftermiddag holdte Mette Frederiksen et virtuelt topmøde med erhvervsledere. Her påpegede direktøren i Dansk Industri, at det danske erhvervsliv bløder mere end nogensinde før.

Dansk erhvervsliv er hårdt ramt og hurtigere og voldsommere end nogensinde før. Virksomhederne er ramt på likviditeten, på massive fald i omsætning, tab på kunder og afbrudte forsyningskæder. Det er en underdrivelse at sige, at situationen er alvorlig. Vi er er en eksportnation, så vi er hårdt ramte af, at markederne og økonomierne omkring os er gået i stå, siger adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.

Annonce

Derfor kan det kun gå for langsomt at få hjælpepakkerne i spil. De er, ifølge direktøren, helt centrale for at kunne holde hånden under både arbejdspladser, virksomheder og ikke mindst dansk økonomi.

De gennemførte hjælpepakker er derfor helt nødvendige, og regeringen og Folketinget har vist en fantastisk handlekraft og lydhørhed for DI’s og virksomhedernes forslag.      Nu skal vi først og fremmest have ordningerne ud at virke, som de er tiltænkt. Som vi hele tiden har været enige om, er der behov for at følge op og justere og forbedre ordningerne. Derfor ser vi frem til trepartsdrøftelserne i morgen om lønkompensation, siger Lars Sandahl Sørensen.

På det netop afholdte topmøde har spørgsmålet om mulighederne for en genåbning af Danmark også været drøftet – dog uden nogen offentlig konklusion.

Men én ting er sikkert.

Det er helt afgørende med en god dialog mellem erhvervslivet og regeringen, for at kunne arbejde forsvarligt og målrettet med at genåbne Danmark.

Det må ske i tæt samarbejde på tværs af hele samfundet, understreger DI-direktøren.

Regeringen og myndighederne har taget mange svære og effektive beslutninger for at håndtere krisen og passe på danskerne. Næste store opgave er, at vi nu fokuserer på, hvad der skal til for at gennemføre en forsvarlig og gradvis genåbning af Danmark.

Lars Sandahl Sørensen er overbevist om, at flere virksomheder kommer til at afskedige fremadrettet.

Annonce

Det bliver en kæmpe opgave at genoprette samfundet og økonomien på den anden side, mener han.