E-handlen skal hente bedre genbrugsøkonomi og grønnere fokus i nyt emballagekoncept

Iværksætteren Bo Bach Boddum er på sagen.

Iværksætter Bo Bach Boddum har udviklet et splinternyt koncept, som skal sætte miljøvenlighed på dagsordenen for de danske netbutikker.

Annonce

Det handler om emballagekonceptet RE-ZIP, som skal sætte de mange papkasser og plastikposer, der i forvejen bliver brugt ifm. e-handelsordrer, ud af spil.

- Det giver et kæmpe forbrug af engangsemballage, hvilket ikke rigtigt hænger sammen med vores generelle bestræbelser på at værne om miljøet. Det er simpelthen ikke bæredygtigt, og derfor har jeg udviklet RE-ZIP, som i modsætning til de almindelige kasser og poser kan genbruges op til 30 gange. Derfor har jeg udviklet RE-ZIP, som i modsætning til de almindelige kasser og poser kan genbruges op til 30 gange, siger iværksætteren til FDIH.

LÆS OGSÅ: Kineserne vil have nordisk kvalitet

Han kom på ideen til det nye koncept, da han snublede over et finsk projekt, som lægger vægt på genanvendelige poser.

Fremtidsperspektivet har en positiv tone, mener den østjyske iværksætter:

- Jeg tror virkelig på produktet, og vi får rigtig god respons fra vores kunder, men i første omgang er vores vækst betinget af, at de butikker, der gerne vil profilere sig som grønne, tager vores koncept til sig. Fremtiden er svær at spå om, mens hvis der kommer afgifter og restriktioner på engangsemballage, så vil vi helt sikkert få et godt skub, afrunder Bo Bach Boddum til FDIH.