E-handlere fra hele Skandinavien samlet i Danmark

Det første danske Emeet er nu veloverstået med samtalen i fokus.  

Den 4. oktober 2018 i Lyngby København under Microsofts tage, slog emeet for alvor rødder i det danske. Helt særligt for dagen var også lanceringen af denne side, Ehandel.dk, som er den seneste nyhedsside i det nordiske mediehus med Ehandel.se i spidsen.

Annonce

Eventet kunne byde velkommen til e-handlere fra hele Skandinavien, som var mødt op for at diskutere udfordringer samt dele viden og erfaring med deres fagfrænder.

Efter morgenkaffen og en velkomst fra Kim Bruno-Lindby fra industriorganisationen Dansk Industri, CEO hos Ehandel.se Michael Wictor og Chefredaktør Johanna Allhorn, blev dagen skudt i gang med det famøse emeet-grid, hvor alle deltagende havde mulighed for at skrive relevante emner op, som skulle danne ramme for samtalen dagen igennem.

Amazon står for døren til Norden

Nogle af de emner, som blev diskuteret i løbet af dagtimerne var:

1) Amazon
2) Personalisering af website
3) Forbedring af kundeservicetjenesten
4) Content-strategier

Et flertal af sessioner handlede dog om Amazon, herunder hvordan man kan arbejde strategisk med salg på den gigantiske platform, og hvad man kan forvente på dette marked. En e-forhandler fortalte eksempelvis, at Amazon-salget i England, i deres tilfælde, havde resulteret i flere ordrer, der rullede ind fra Sydeuropa.

Dog skal man også indstille sig på, at det ikke nødvendigvis skal tage fart med salg for tidligt -  det handler snarere om at opbygge volumen, lød rådet.

Der var også fokus på, I hvor høj grad Amazon kommer til at påvirke det eksisterende skandinaviske e-marked, og hvordan man som forretning kan agere, hvis de indtræder.

Samtalen i fokus

Det danske Emeet havde færre deltagere end de afholdte møder i fx Sverige, men ifølge mange af de deltagende havde en mere intim flok den fordel, at flere turde deltage i diskussionerne.

Annonce

Og hvis der er noget, Emeet drejer sig om, er det samtalen og at turde dele ud af sine erfaringer og tanker i et forretningsmæssigt perspektiv.

Nedenfor kan du se billeder fra den begivenhedsrige dag, som blev afrundet på Hotel Scandic i Kødbyen i underholdende selskab og med dejlig servering.


Billedgalleri