eBay og Amazon opruster i kampen mod ulovlige prisspring

Slut med masker og sprit.

I slutningen af januar begyndte coronavirusset at sprede sig over hele verden. Sidenhen har priser på hygiejneartikler, såsom håndsprit og ansigtsmasker, set chokerende prisspring – især hos Amazon og eBay.

Nu reagerer eBay og opruster i kampen mod uretmæssige prisspring online, som er kommet i kølvandet på udbruddet af Coronavirus – og som trives i forbrugernes frygt for smitte.

Et nyt, direkte forbud mod alt salg af ansigtsmasker, håndrensningsmiddel og desinfektionsservietter er kommet på bordet.

Annonce

Den nye politik, som blev formidlet til sælgere i fredags, gælder både for nye og eksisterende produktannoncer.

eBay oplyser i den forbindelse, at de er i færd med at fjerne aktuelle annoncer for disse varer såvel som annoncer, der nævner coronavirus, COVID-19 og andre populære term-variationer.

Vi vil fortsætte med at overvåge den eskalerende situation og hurtigt fjerne enhver annonce, der nævner COVID-19, coronavirus og 2019nCoV. Disse produktannoncer overtræder muligvis gældende amerikanske love og regler, eBay-politikker og udviser urimelig prisopførsel overfor vores købere, lyder det i meddelelsen.

Ifølge CNBC har eBay allerede fjernet mere end 20.000 uforholdsmæssige produktannoncer.

Amazon har taget en mindre drastisk tilgang til ”pris-problemerne” på sin markedsplads.

Virksomheden fjerner hurtigt ”lister”, hvor priserne på eksempelvis håndsprit og ansigtsmasker, håndrensningsmiddel og ansigtsmasker bliver hævet til ublu niveauer.

Der er dog endnu ikke blevet indført et direkte forbud, og det er uklart, hvor mange sælgere, der har modtaget suspension i forbindelse med deres praksis.

Annonce