Nye tal: Eksportvirksomheder ser dystert på fremtiden

”Det vil koste virksomhederne”.

Forhåbninger om hurtig restitution forgrener sig i det danske erhvervsliv. Men det ser ud til, at det lader vente på sig.

I en ny analyse, udarbejdet af Dansk Industri, ser det ud til, at de danske eksportvirksomheder står overfor en længere kamp på grund af den aktuelle krise.

Annonce

Blandt alle de eksportvirksomheder, der er ramt af tilbagegang, er det halvdelen, der først i 2021 venter at være tilbage på samme niveau som før krisen. 35 procent forventer først at være tilbage i 2022, senere eller måske aldrig. De øvrige virksomheder forventer at vende retur senere i år.

Det skriver Dansk Industri.

Ingen ved bedre end virksomheder, hvordan deres markeder kommer til at tegne sig. Derfor er det også dybt bekymrende, når de så klart siger, at der er langt igen før, at eksportmarkederne kommer tilbage i form. Det vil koste virksomhederne, deres ansatte og Danmark dyrt, hvis ikke vi handler nu, siger administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.

Ifølge den internationale valutafond IMF, skriver coronakrisen sig uomtvisteligt ind i historien ved at skabe massive, økonomiske tilbageslag. Faktisk kan det ende med den største recession siden 1930’erne.

På globalt plan forventer man, at væksten falder med 3 procent i indeværende år – det kan sammenlignes med et fald på blot 0,1 procent under finanskrisen.