Elgiganten gør nu det meste af sit produktsortiment tilgængeligt via TechRadars eCommerce-system, Hawk.
Det siges at være en vigtig aftale for TechRadar, som stadig befinder sig i etableringsfasen i Norden, men også en god mulighed for Elgiganten, som nu kan nå købeklare forbrugere midt i beslutningsprocessen af et køb.
TechRadar, med forlaget Future Publishing i ryggen, har kontorer i England, USA, Australien, Indien og i Mellemøsten.
Indtil sidste år var alt indhold kun på engelsk, men de nordiske lande, Norge, Sverige, Finland og Danmark, blev TechRadars første satsning på lokale sprog under projektledelse af det norske forlag Orage.
Future så et stort potentiale i vores region og gav os muligheden for at etablere TechRadar i Norden, udtaler forlagschef i Orage, Øyvind Therkelsen. – Det kunne vi ikke sige nej til. Størrelsen på TechRadar er uden for vores nordiske fatteevne.
Over 90 procent af trafikken hos TechRadar kommer fra organiske søgninger i Google.
TechRadar ønsker at give disse brugere relevant information, både om produktet de ønsker sig og om hvilke forhandlere som tilbyder produktet – og til hvilken pris.
Teknologien er ikke helt fjern fra den, vi danskere kender fra lignende prissammenligningstjenester på nettet, men integrationen af Hawk i TechRadars redaktionelle indhold skaber, ifølge virksomheden selv, en skræddersyet og brugervenlig rejse for de besøgende – fra Google, igennem TechRadar og til slut til en foretrukken forhandler.
I 2018 blev der, via Hawk, omsat for omkring 2.2 milliarder norske kroner hos forhandlerne, hvilket svarer til 1,6 danske kroner.
Elgiganten samarbejder nu med Future i forhold til at få det store produktsortiment ind i Hawk inden udgangen af oktober.