Nordisk e-handelsgigant går mod strømmen – åbner fysisk butik

Personlig vejledning til en vigtig målgruppe.

Det har ikke nyhedsværdi, at de fysiske butikker tager springet ind i onlineuniverset og åbner en nethandel. Men det er ganske usædvanligt, at det går den anden vej.

På trods af, at det er et ukonventionelt træk, åbner én af Nordens største e-forhandlere, Jollyroom, en fysisk butik i det centrale Göteborg.

Annonce

Fremadrettet bliver der et højnet fokus på babyprodukter. Det er en vigtig målgruppe for Jollyroom, og nu er der mulighed for at få hjælp og vejledning af personalet i den splinternye butik.

Jollyroom er bygget på omkring at komme i kontakt med familien allerede i graviditetsfasen, og derefter ”ledsage” dem helt op til, at barnet er omkring 12 år ved at tilbyde det, børnefamilien har brug for i alle faser, siger Frida Ekholm, marketingchef hos Jollyroom.

Hun tilføjer:

Vi ved også, at der som gravid eller ny forælder er et større behov for at få personlig hjælp og vejledning om, hvilke produkter der passer til deres særlige behov. Så vi vil fokusere på denne kunde i vores første fysiske butik.

En del af sortimentet købes direkte over disken, mens andre produkter bliver leveret.

For at kunne tilbyde et omfattende sortiment og beholde de samme priser i vores butik, som vi gør online, sendes de produkter, der ikke er på lager i butikken, direkte til kunden.

Ole Sauar er administrerende direktør og grundlægger af Jollyroom med 400 ansatte. I 2018 omsatte virksomheden for lidt over 1000 millioner danske kroner med rentabilitet.

Annonce