Fætter BR-butikker slår sig ned i udkanten af byen

Meget mere plads

Annonce

Efter en skæbnesvanger tid med kundeflugt, deprimerende regnskabstal, desperate redningsforsøg, konkurs og opkøb gik Fætter BR i hi. 

Det skrev Ehandel.dk om i slutningen af januar, 2019. 

LÆS OGSÅ: Fætter BR genopstår til foråret

I en pressemeddelelse skrev legetøjskædens nye ejer, Salling Group, at man har planer om at åbne 26 nye BR-butikker. Allerede inden for få måneder kommer de første butikker til at se dagens lys. Sideløbende er der også blevet arbejdet på en ny webshop. Der forlyder dog endnu ikke noget konkret om tidspunktet for lanceringen.

Nu står det klart, at samtlige BR-butikker kommer til at blomstre til foråret. 

Annonce

Det kommer til at ske med offentliggørelsen af 11 nye butikker, skriver Salling Group i en pressemeddelelse. Det får det samlede butiksantal op på 26 styk over hele landet.

Boksbutikker i sigte

Mere end halvdelen af alle disse nye butikker vil flytte ind i tidligere Toys'R'us-butikker. 

Det skriver Børsen i dag. 

Toys'R'us var kendetegnet ved at være såkaldte boksbutikker, der er en del større end en typisk gågade-butikker, og som oftest ligger i udkanten af byen.

Det gælder for 14 ud af de 26 butikker, mens de resterende butikker er en gågadebutik i København, en i Aalborg og 10 butikker i storcentre. 

- Vi vælger at åbne mange boksbutikker, fordi de er store nok til det, vi vil med dem. Det har været vigtigt for os at sprede de 26 butikker ud over landet, så alle kan komme til en butik indenfor en rimelig afstand, og så kan vi lave mange flere spændende ting på de kvadratmeter, vi nu får, frem for at genåbne de mindre BR-butikker, siger Fætter BR-s nye chef, Charlotte From.

Modelfoto: Marie Eriksen