Hele Brexit-miseren udvikler sig bogstavelig talt fra time til time i denne uge.
Et No-deal Brexit et mareridtsscenarie for de omkring 53.00 danskere, hvis arbejde er afhængige af Danmarks samhandel med Storbritannien.
”Der er grund til forsigtig optimisme,” skrev Dansk Erhverv i en pressemeddelelse den 21. oktober.
Udmeldingen kom umiddelbart efter, at det britiske underhus stemte ja til et forslag, der udskyder den officielle godkendelse af Boris Johnsons brexit-aftale.
Dermed blev premierministeren nødt til at bede EU om mere tid.
LÆS OGSÅ: Brexit-aftale: Et fortsat håb!
Tirsdag aften stod det klart som blæk, at briterne ikke kan nå i mål i tide med deres interne godkendelsesprocesser. Boris Johnsons plan om et exit – at kunne forlade EU med en aftale den 31. oktober – kommer derfor ikke til at holde vand.
Det vurderer Anders Ladefoged, Dansk Industris Europapolitiske chef.
Der tegner sig godt nok et Brexit flertal i parlamentet, som den britiske udenrigsminister Dominic Raab allerede have spået om, men parlamentet har også afvist at hastebehandle den nødvendige lovgivning.
Kræver enighed mellem stat- og regeringschefer
Den britiske regering har allerede formelt bedt EU om at udsætte Brexit-fristen fra den 31. oktober til den 31. januar 2020.
Derudover har EU’s præsident Donald Tusk givet sig i kast med at drøfte anmodningen med EU’s 27 stats- og regeringschefer.
Regeringen har også sat behandlingen af Brexit-aftalen og følgelovgivning på pause og afventer nu EU’s stillingtagen til anmodningen om udsættelse af Brexit.
En udsættelse kræver enighed blandt EU’s stat- og regeringschefer. Beslutningen kan formentlig tages ret hurtigt og inden den 31. oktober, udtaler Anders Ladefoged.
Men hvad skal udsættelsen egentlig bruges til?
Skal briterne bare bruge lidt ekstra tid til at få de sidste formaliteter på plads eller skal der holdes et nyvalg?
Kilde: DI Business
