Flying Tiger Copenhagen har tabt en halv milliard – nu åbner de egen nethandel

Skal puste nyt liv i den danske kæde.

I slutningen af maj oplevede detailkæden Flying Tiger Copenhagen store udfordringer.

I kølvandet på butiksoprydning og ledelsesuro har butikken lidt under et dundrende underskud og tabte 541 millioner kroner i fjor.

Annonce

”Der er ingen grund til at pakke det ind. Det er et utilfredsstillende regnskab, udtalte Martin Jermiin, adm. direktør i Flying Tiger Copenhagen, til Finans.

Men efter et skrapt millionunderskud, en masse oprydning og en ny direktør (Martin Jermlin), som trådte til i januar, står detailkæden nu klar med en ny storsatsning.

Nu skal Flying Tiger Copenhagen online i Danmark, og dette med henblik på også at styrke de fysiske butikker rundt omkring i verden.

I går, den 14. februar, åbnede kæden således dørene til sin helt egen netbutik, hvor det traditionelle, og billige, produktsortiment er til rådighed for de danske kunder.

Netbutikken har til formål at puste nyt liv i den danske kæde, og få de cirka 1000 butikker, og den digitale nethandel, til at hænge sammen.

Det er et stort og vigtigt skridt for os, fordi vi ønsker at være, hvor vores kunder er. Vi finder ud af, at flere og flere mennesker ønsker den unikke kundeoplevelse, de kender fra andre butikker, når de handler på deres telefoner og computere. Så vi har arbejdet hårdt for at designe den rigtige onlineoplevelse, der passer til mærket Flying Tiger Copenhagen. Shopping i vores onlinebutik skal være inspirerende og sjovt. Vi er sikre på, at vores onlinesatsning også vil styrke vores butikker, og nu får vi et sammenhængende økosystem, der er i stand til at interface med vores kunder både på gaden og i deres digitale liv, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

På nuværende tidspunkt er den store detailkæde i gang med at afslutte sit regnskab for 2019, og ifølge den nyindsatte direktør, Martin Jermiin, er Flying Tiger Copenhagen godt på vej til at vende den negative udvikling samt øge salget i sine butikker.

Tallene bliver dog ikke offentliggjort før til foråret.

Annonce