Forbereder sig på den største handelsdag i virksomhedens historie

En ny besøgsrekord og 20 procent øget salg.

Sportamore har siden 2017 arbejdet strategisk med at bygge skalerbar infrastruktur med fokus på automatiserede processer.

Nu retter virksomheden dog blikket mod Black Friday, den 29. november, og forbereder sig på sin hidtil største handelsdag i historien.

Annonce

Det indebærer en ny besøgsrekord og et øget salg i kampagneperioden.

Vi oplever et stort skift til e-handlen, og hos Sportamore forventer vi en ny besøgsrekord på Black Friday. Vi forventer også at sælge 20 procent flere varer end sidste år, siger Johan Ryding, administrerende direktør hos Sportamore, i en pressemeddelelse.

Den nye besøgsrekord betyder, at fem gange så mange kunder kommer til at besøge Sportamore på Black Friday, sammenlignet med en ganske almindelig fredag.

Ifølge direktøren har virksomheden helgarderet sig:

Vi er rustet til at klare store mængder trafik. Sportamore har et veludviklet handelssystem, der kan håndtere stor belastning. Vi forventer også, at vi hurtigt kan levere varerne takket være vores avancerede robotlager, fortæller Johan Ryding.


"Et specielt Black Friday-sortiment"

Sidste år solgte Sportamore seks tights hvert minut i løbet af Black Friday, og i det store og hele har virksomheden en ret god idé om, hvilke produkter, der normalt er efterspurgt i kampagneperioden.

Det forventes, at kunderne er særligt interesserede i alpinudstyr, sko og sportsure.

I løbet af 2019 har vi forbedret vores samarbejde med vores leverandører for at kunne imødekomme efterspørgslen fra kunderne. Vi har i den forbindelse oprettet et specielt sortiment af Black Friday-produkter med stærkt nedsatte priser, afrunder Johan Ryding.

Annonce