Fortsat stærkt resultat og vækst hos Lindex

Modekæden fortsætter sin positive udvikling i tredje kvartal og øger både lønsomhed og salg.

Resultatet hos Lindex udgjorde 10,8 mio. EUR i tredje kvartal, hvilket er næsten en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år (5,5 mio. EUR).

Annonce

Den positive udvikling i Lindex’ har afsæt i salgsvækst samt reducerede omkostninger i kølvandet på de effektiviseringer, virksomheden har gennemført i løbet af året

- Vores fortsatte positive udvikling og stærke vækst er resultatet af vores målrettede arbejde. Vi havde en god kollektionsovergang, der gav en vellykket efterårsstart, og vi ser en stigning i kundetrafikken i både vores fysiske butikker og i e-handlen, siger adm. direktør, Susanne Ehnbåge, i en pressemeddelelse.

I tredje kvartal har modeselskabet endvidere øget sit salg med 3,4 procent i lokale valutaer. Udviklingen i salgsvæksten online lander på 65 procent for kvartalet.

Lindex har også for nylig foretaget flere investeringer i e-handel, både i sin egen onlinebutik men også hos konkurrenter som Nelly.com og ASOS.

- Vi fortsætter med at vokse digitalt og udvikle vores indsats online, både gennem egne kanaler men også sammen med globale modeplatforme. Hvordan vi møder og skaber værdi for kunden er afgørende for vores succes. Jeg ser meget positivt på fremtiden i fortsat udvikling af Lindex som et stærkt globalt brand, afrunder direktøren.

Samlet set ender Lindex med en omsætning på 147 mio. EUR i år, sammenlignet med 151,1 mio. EUR i tredje kvartal sidste år.


Lindex er en modekæde med ca. 490 butikker på 18 markeder og en del af den finske børsnoterede Stockmann-koncern.

 

Annonce