Fremtidens bæredygtige betalinger

Ny, gratis app skal få os til at tage mere ansvar for klimaet

Annonce

Her til foråret lancerer Mastercard og Doconomy app’en DO. Ifølge en pressemeddelelse skal DO være fremtidens bæredygtige betalingsform, som sætter en helt ny standard for formålet med betalingstjenester.

DO er en gratis, mobil banktjeneste, som giver brugerne mulighed for at spore, forstå og reducere sit CO2-fodaftryk. App’en giver brugerne indsigt i den påvirkning, deres eget forbrug har på miljøet, og indeholder værktøjer til at foretage bæredygtige valg.

Annonce

DO indeholder også en klimasmart opsparingskonto som muliggør klimakompensation gennem investeringer i FN-certificerede klimakompensationsprojekter og midler.

LÆS OGSÅ: Bæredygtighed som rentabel forretningsmodel

– Sammen med Doconomy kan vi engagere forbrugere, detailhandlere og virksomheder i kampen mod klimaforandringer. Dette samarbejde er en vigtig del af vores fokus på bæredygtighed. Det er den første enkle løsning, der giver forbrugerne mulighed for at tage styring og ansvar for deres CO2-fodaftryk, siger Mark Barnett, direktør for Mastercard UK, Irland, Norden og Baltikum.

Forbrugerne får også mulighed for at ansøge om et fysisk DO Mastercard-betalingskort. Kortet er klimavenligt, biologisk nedbrydeligt og har som det første betalingskort i verden ingen magnetstrimmel.

LÆS OGSÅ: Behov for fokus på CSR og Verdensmål i SMV’er

Flere af verdens største aktører har allerede vist interesse for DO.

FNs klimakonvention (UNFCCC) har udtrykt ønske om at se nærmere på mulighederne for et samarbejde med Doconomy og Mastercard.

– DO repræsenterer en ny og interessant måde at bringe klimaindsatsen direkte til forbrugeren, hvilket er et af vores strategiske mål i arbejdet med de globale klimamål. siger Niclas Svenningsen, chef for Global Climate Action i FNs klimakonvention.

DO-app’en lanceres i løbet af april.