Herning-virksomhed spiller op til Amazon

Støtte til onlinesalg

Annonce

Dansk webshop-udbyder har store planer om at komme Amazon i forkøbet, og hjælpe virksomheder til at åbne deres egne webshops til en pris der følger kundens omsætning.

Shopstart er et nyt dansk firma, baseret i Herning,
som ønsker at hjælpe virksomheder med at opsætte webshops.

Annonce

I løbet af to år har man hos Shopstart udviklet sit koncept og software, og er nu klar til at lancere sin service til danske virksomheder, som skal støtte dem i deres indtræden til onlinesalg.

LÆS OGSÅ: Amazon: "The bully in the classroom"

Bag Shopstart står Martin Bay Pedersen, som tidligere har haft succes med Fartkontrol.nu. Efter salget af Fartkontrol-appen er han nu klar til at satse stort på Shopstart.

- En større og større andel af handel sker over internettet. Derfor er det vigtigt for virksomheder og brands at kunne sælge deres produkter online, men det ofte svært at komme i gang med en webshop. Enten skal man være rigtig nørdet, eller også skal man have pengepungen op og ansætte en dyr webshop-udvikler. Det vil vi lave om på med vores løsning, hvor priserne er differentieret alt efter kundens omsætning, siger han i en pressemeddelelse.

For at få gjort sin virksomhed klar til onlinesalg kræver det, at man vælger en løsning hvor man enten selv har en webshop på sin egen hjemmeside, eller at man køber sig til en løsning, hvor man lader et andet firma om at facilitere onlinesalget for én.

Sådan en løsning kendes bl.a. fra Amazon, som er på vej ind på det danske marked i 2019.

LÆS OGSÅ: Du behøver ikke sælge på Amazon for at styre dit brand

Brugervenlighed for øje

- Markedet kommer til at ændre sig en del, når der kommer en spiller som Amazon ind. Men det er en dyr løsning for de fleste virksomheder, at køre deres onlinesalg derigennem. Derfor ønsker vi at komme dem i forkøbet, og tilbyde de danske virksomheder en løsning som er billigere, og som de selv har større kontrol over, udtaler Martin Bay Pedersen.

Shopstarts software er udviklet fra bunden med
simplicitet og brugervenlighed for øje, som gør det let for virksomheden selv
at håndtere sin webshop, når den er blevet sat op, og konceptet har allerede
inden lanceringen været en succes.

Shopstart har modtaget over 100 før-tilmeldinger fra virksomheder, som tror på projektet. Disse webshops er allerede ved at blive udviklet, og tilbagemeldingerne her har også været positive.

- Stort set hver gang vi snakker med en ny webshop-ejer, får vi at vide, at vi har ramt rigtigt. Folk kommer fra dyre og komplicerede systemer, og har simpelthen været så frustrerede. Vi oplever, at kunderne har en helt anden og langt mere positiv oplevelse med vores webshopløsning, afrunder Martin Bay Pedersen.

Shopstarts webshopsoftware lanceres officielt i
februar 2019, og prisen for brug af den er 1 pct. af kundens omsætning gennem
webshoppen. Dog minimum 49 kr. og maks. 499 kr. om måneden