Ny platform: ”Hjælp til selvhjælp – de handlende skal igennem krisen”

Undgår at bruge penge på annoncering.

I starten af denne måned skrev vi om Vielskervoresby.dk.

En splinterny platform, der skal kaste lys over produkter fra lokale butikker i Danmark og give en hjælpende hånd i den aktuelle krise.

Annonce

Stifterne, Jan Mejlkjær og Casper Husted, er dog ikke de eneste, der har et skarpt øje på de lokale kvaliteter.

LÆS OGSÅ: I krisetider: Ny platform kommer de lokale butikker til undsætning

Virksomheden Verifone, som sidder på en stor del af markedet for betalingsterminaler, bruger nu også kræfter på at give lokale butikker en ærlig chance i et benhårdt, corona-ramt marked.

Det er med siden ”Bevardelokale.dk”, hvor butikker, restauratører, massører m.fl. kan få markedsført tilbud af en enhver slags, skriver Verifone i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke noget, der kommer til at foregå i en decideret netbutik. Der er mere tale om et udstillingsvindue, hvor selve handlen skal foregå i de respektive butikker.

De handlende skal selv lægge deres tilbud op, men det vil være helt gratis for både købere og sælgere. De undgår også at skulle bruge penge på annoncering. For os er det hjælp til selvhjælp. Vi har mange små handlende blandt vores kunder, og vi vil rigtig gerne hjælpe dem gennem krisen. De udgør en vigtig del af grundlaget for vores egen forretning, siger Chris Lund-Hansen, administrerende direktør i Verifone.