H&M: Nu kan du leje dig til dit look

”Vi vil altid overraske vores kunder”

Nu lover H&M en ny shoppeoplevelse ud over det sædvanlige, når butikken på Sergels Torg i Stockholm åbner igen efter en langvarig renovering i slutningen af ​​efteråret 2019.

Annonce

Butikken siges at være unik, når det kommer til valg af interiør, og vil desuden tilbyde en række nye koncepter.

LÆS OGSÅ: H&M åbner 45 færre butikker end planlagt 

Idéen om udlejning af tøj spreder sig i øjeblikket som steppebrand, og nu rider H&M med på bølgen. Det skriver forskellige svenske medier som Market.se og Habit.se.

I den nye enhed vil den globale modekoncern blandt andet lancere udlejning af tøj fra en speciel kollektion - det er første gang, at H&M globalt lancerer muligheden for at leje tøj.

- Med H&M Sergels Torg tilbyder vi en total oplevelse for vores kunder og en merværdi, som du ikke kan få andre steder. Vi vil altid overraske vores kunder, og jeg ser frem til at byde alle velkommen til en ny butik fyldt med den nyeste mode, spændende koncepter og en følelse af at være i stand til at ”tage del af det lille ekstra”, siger Filip Ekvall, Country Manager H&M Sverige, i en kommentar.

Butikken har også cafémiljøet ”It’s Pleat”.

Men H&M er ikke den første på aftrækkeren. Konceptet er nemlig allerede søsat på globalt plan, blandt andet hos den amerikanske kæde Urban Outfitters, hvor ”Nuuly” sørger for, at kunderne kan låne seks stykker tøj med hjem om måneden for 88 dollar.


Bremserne i på fysiske butikker

Til trods for, at H&M nu har den fysiske butik i søgelyset med et splinternyt koncept på bordet, er det ikke den generelle tendens for fremtiden.

Annonce

De fysiske satsninger bliver nemlig færre.

I 2019 har koncernen allerede åbnet færre butikker end tidligere meddelt og har endvidere valgt at revidere antallet til 130 i 2019, i stedet for 165 som tidligere meddelt.

LÆS OGSÅ: H&M med e-handlen i hånden 

Beslutningen har afsæt i en ændring i forbrugernes købsvaner.

– Det er skiftet fra fysisk butik til digital adfærd. Kunden køber mere med mobilen, udtaler Karl-Johan Persson, H&M’s CEO, til vores søsterside Ehandel.se.

Nils Vinge, som er IR-chef, udtaler sig også om H&M’s fremtid i det digitale samfund og de udfordringer, som digitalisering medfører:

– Hele industrien er i gang med en enorm forandring lige nu. De fleste forhandlere har store udfordringer og må omstille sig. Mange kæmper med røde tal, og for andre, hvis de overhovedet tjener penge, er rentabiliteten meget lav.Men vi er stadig rentable. Vi investerer i digitalisering og arbejder hårdt på vores forandringsarbejde. Det vigtigste er, at kunderne sætter pris på, hvad vi gør, og vi ser det også i vores salgsstigning i juni, som landede på 12 procent – hvilket er yderst tilfredsstillende i dagens e-handelsklima, siger Niels Vinge til Ehandel.se.

De fysiske butikker har dog stadig en vigtig funktion, men hovedrollen spiller e-handlen.

– Jeg vil gerne påpege, at nøglen er at få de fysiske butikker og det digitale til at spille sammen, siger Nils Vinge.