H&M: ”Vi er ydmyge – alt kan ændre sig fra dag til dag”

Modtager positive signaler.

Om to uger kan H&M igen åbne dørene til sine butikker i Italien.

Det sker efter omkring to måneders karantæne i landet. På grund af corona-pandemien blev den svenske modegigant tvunget til at lukke sine 181 butikker i Italien, men så sent som i sidste uge var det tydeligt, at H&M ikke kommer til at genoplive alle sine butikker.

Annonce

I alt vil otte H&M-butikker ikke se dagens lys igen, men det har intet med coronavirus at gøre, fortæller Dominic Roter, pressemedarbejder i H&M Group, til Ehandel:

LÆS OGSÅ: H&M får grønt lys i Italien  - lukker dog 8 butikker permanent

I Italien lukker H&M otte butikker i år, men det skyldes ikke Covid-19. Det er en naturlig del af H&M Groups aktiviteter, at vi konstant evaluerer på markeder og følger udviklingen, hvilket kan resultere i både lukninger og åbninger.

På nuværende tidspunkt er 3100 af modegigantens butikker lukket over hele verden. Virksomheden slår dog fast, at de har modtaget "positive signaler" og er derfor begyndt at lukke op for blandt andet Tyskland, Østrig, Danmark og Polen.

Med hensyn til genåbning af lukkede butikker, baserer vi vores beslutninger på henstillinger fra myndigheder på hvert enkelt marked. Lige nu er situationen stadig udfordrende, men vi begynder at modtage positive signaler og har gradvist været i stand til at starte åbninger af butikker i nogle lande, fortsætter Dominic Roter.

Dog sker butiksåbningerne på helt nye vilkår.

For at øge sikkerheden skal kunder og butiksmedarbejdere blandt andet bære beskyttelseshandsker og mundbeskyttelse. Varer, der er blevet prøvet af kunderne, skal desinficeres efter hver gang, og lokaler skal rengøres to gange om dagen hver dag. Derudover bør butikker, der er mindre end 40 kvadratmeter, kun tillade en kunde ad gangen.

Vi er selvfølgelig begejstrede for muligheden for at åbne flere og flere butikker, men vi vil kun gøre det, når det anses for sikkert. Vi er fleksible og ydmyge i lyset af situationen og opmærksomme på, at alt kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Så på grund af den hurtige og skiftende udvikling af situationen, er vi heller ikke i stand til at gå mere i detaljer, afrunder Dominic Roter.

Annonce