Alle netbutikker er efterhånden klar over, at mødet med kunden skal foregå så gnidningsfrit, som overhovedet muligt.
Det handler blandt andet om, at man kan tilbyde en række services, som de respektive kunder foretrækker – herunder de helt rigtige betalingsmetoder.
Men hvilke online betalingsmetoder foretrækker danskerne egentlig?
Der kommer løbende mange nye betalingsmetoder til, men det er dog stadigvæk betalingskortet, der fører stafetten.
I en helt ny undersøgelse har DIBS interviewet 7.000 nordiske onlineforbrugere, hvor de fortæller om deres købsvaner.
Hvad vælger danskerne?
Som allerede nævnt er det svært at vride kortet ud af hænderne på de danske forbrugere, når de køber på nettet.
Det er nemlig hele 90 procent, som har foretaget et køb online inden for de sidste tre måneder, der har betalt med kort.
Nye tendenser spirer, men det tager tid at ændre forbrugsvaner – med dét sagt er der dog sket et fald i andelen af danskere, der benytter kort på nettet. To procentpoint, sammenlignet med 2018.
Den anden mest anvendte metode er MobilePay, som er steget med 41 procent i popularitet – to procentpoint.
Det er ikke overraskende, når man tænker på, at MobilePay møder danskernes forventninger om en nem og hurtig betaling.
Hvad skal du vælge til din webshop?
Hvis du allerede tilbyder kort, er du godt på vej og dækket fornuftigt ind - både med henblik på danske og nordiske forbrugere.
Men der er også fremgang at spore i wallets, eksempelvis MobilePay.
I undersøgelsen fremgår en forventning om, at denne betalingsform bliver mere populær inden for de næste par år. Danskerne har nemlig vænnet sig til at swipe, eller sætte et fingeraftryk, i forbindelse med et køb på nettet.
Opfordringen fra DIBS er hermed at overveje tilbud om betaling med wallets, herunder også Apple Pay, hvis man vil være rustet til fremtiden.
Kilde: DIBS