Hvordan rammer Coronavirussen den globale logistik?

”Forsinkelse i leverancer”.

I sidste uge skrev vi om, at Postnord er stoppet med at sende pakker til Kina.

Det skyldes, at mange flyselskaber er begyndt at indstille deres flyvninger, hvilket forhindrer Postnord i at sende post afsted til landet.

Annonce

PostNord erklærer derfor en "force majeure-situation" og afbryder, med øjeblikkelig virkning, at acceptere breve og pakker med Kina som destination, indtil der er tilstrækkelig kapacitet igen, skriver Postnord i et brev til UPU.

LÆS OGSÅ: Postnord meddeler: Coranavirus sætter en stopper for pakkepost til Kina

Men hvad foretager fragtkonkurrenterne sig egentlig? Noget kunne tyde på, at der ikke er blevet taget lige så drastiske beslutninger.

DHL har eksempelvis valgt kun at bremse sine aktiviteter i udvalgte regioner.

I Hubei-provinsen, hvor Wuhan er beliggende, er vores aktiviteter i øjeblikket lukket. Derudover kan vores aktiviteter også være begrænsede i visse andre provinser og byer, hvor der er indført begrænsninger, men derudover er vores forretning åben som sædvanlig. Der kan dog være en vis forsinkelse i leverancer til og fra Kina, fortæller Ann Berglund, kommunikationschef hos DHL Express Sverige, til Ehandel.

LÆS OGSÅ: Pandora er udfordret på sit globale smykkesalg – CoV medfører uforudset nedgang

Hos de amerikanske fragtgiganter UPS og FedEx er der forhandlet en aftale med pilotforeningen, hvilket betyder, at piloter kan vælge ikke at flyve til Kina og måske risikere at blive smittet.

Der er flere valgmuligheder, hvis man ønsker at undgå en rute til landet. Piloterne kan vælge at tage ubetalt fravær, tage betalte sygedage eller flyve en helt anden rute.

Annonce

Angiveligt ingen smittefare ved pakkehåndtering

Kinas postvæsen, China Post, har tidligere oplyst til UPU, at postsituationen i landet er anstrengt - mildest talt.

Det antages, at virussen ikke kan smitte via pakkehåndtering, og derfor skal det være sikkert at modtage pakker, så længe de ikke bliver leveret personligt. Alligevel opfordrer China Post alle modtagere til at opgive, hvordan de ønsker at modtage deres levering.

Levering sker via metoder, der ikke kræver fysiske møder, såsom midlertidig opbevaring i postterminalerne, eller levering i pakkeskabe. Derfor er det klogt at være forberedt på forsinkelser med henblik på håndtering og levering af indgående post, og det er desuden ikke altid muligt at få en skriftlig kvittering for, at leveringen har fundet sted, skriver China Post til UPU.