IDdesign står til millionbøde

Datatilsynet har meldt selskabet for brud på GDPR

Annonce

Ilva og Idémøbler har vist sig at være en dyr mundfuld, og de sidste tre år har Lars Larsen fordret IDdesign, der står bag kæderne, med 424 millioner kroner.

I det seneste regnskabsår blev han endvidere nødt til at tilføre 150 millioner kroner i ny kapital, da selskabet havde et samlet tab på 51 millioner kroner. 

Det skrev Finans.

Annonce

LÆS OGSÅ: Lars Larsens møbelkæder kæmper for livet


Mangel på slettefrister

Men det er ikke de eneste
økonomiske besværligheder, der ser dagens lys for IDdesign.  

Datatilsynet har tirsdag den 11. juni udsendt en pressemeddelelse, som
fortæller at Datatilsynet nu har meldt møbelkoncernen til politiet for at
overtræde databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Anmeldelsen har grobund
i manglende sletning af oplysninger, hvilket omfatter omkring 385.000 kunder, i
et ældre system, som til stadighed blev benyttet af enkelte butikker i
Idémøbler, skriver Datatilsynet i en pressemeddelelse.

Det handler også om, at der i systemet ikke har været fastsat slettefrister for en række kundeoplysninger, herunder navne, adresser, telefonnumre, e-mails og købshistoriker.

- Det fremgår af databeskyttelsesforordningen, at personoplysninger skal opbevares, så det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles, skriver Datatilsynet.


IDdesign bekender sig fejlen

Ifølge Ritzau har den store møbelkoncern erkendt og udbedret fejlen, men slipper dog ikke for at være indstillet til en bøde på 1,5 millioner kroner for bruddet.

Senest har Lars Larsen besluttet at slå de to danske møbelkæder Ilva og Idemøbler sammen. Det betyder, at alle butikker fra september vil bære navnet Ilva, mens Idemøbler forsvinder.

Lad os se, om det i fremtiden kan give lidt mere økonomisk råderum for den kendte rigmand og hans ”kædebørn”.